Kun Frank de Boer synes at være i omdrejninger. Som en anden "Palle alene i verden" styrer han med målbevidste skridt i retning mod B.T.s medarbejder. Sveden hagler ned ad ansigtet på den travle hollænder, og han nikker omgående med næsten bedende mine i retning af den kølige stenbænk en halv snes meter væk under et skyggefuldt træs grønne krone.

Med tanke på en netop overstået, dybt frustrerende fiaskopræget sæson i FC Barcelona og det enorme forventningspres, der lige rundt om næste hjørne venter Frank de Boer og hans landsholdskollegaer i "Oranje-truppen", skal der ellers ikke megen fantasi til at forestille sig andre motiver til en springflod af sved på panden hos Hollands EM-anfører.

"Det bliver dejligt at skulle spille EM-fodbold under køligere himmelstrøg," siger han med et smil.

Som erklæret forhåndsfavorit til EM-titlen på hjemmebane foran et krævende, forvænt publikum kan det på anden vis måske gå hen og blive en særdeles "varm" oplevelse for de hollandske spillere?

"Sådan føler vi det ikke. Landskampe, det at spille for sit land, kan ikke sammenlignes med noget andet. Det er en begivenhed, man ser frem til, glæder sig til. Selvfølgelig er der op til en EM-slutrunde på hjemmebane enorme forventninger, som mange hollandske tilhængere vil være parate til at give deres højre arm for at se indfriet. Men det efterlader ikke større pres på os, end alle er vant til fra dagligdagen rundt om i deres respektive europæiske klubber."

Det er måske ligefrem en lettelse at skulle hjem til EM-fodbold og slippe for evindelig uro, krisestemning og polemik, der vel nærmest må betegnes som værende en del af dagligdagen for FC Barcelonas spillere?

"Jeg vil ikke kommentere, hvad der internt er sket - eller skal ske i klubben.

Kendsgerningerne er, at FC Barcelonas sportslige mål ikke blev indfriet. Det er ligeledes en kendsgerning, at det med garanti ingen negativ indflydelse får på hverken mine holdkammeraters eller min indsats, når vi trækker den hollandske landsholdstrøje over hovederne.

Det synes jeg folk i almindelighed - og måske i særdeleshed tjekkerne, danskerne og franskmændene bør vide."

Skal det forstås på den måde, at FC Barcelonas "fald fra tinderne" i europæisk og spansk klubfodbold giver inspiration og anvendes som motivations-faktor, når EM skydes ind. Og ikke alene for anfører Frank de Boer, men også for de "menige soldater", Patrick Kluivert, Philip Cocu, Boudewjin Zenden, Michael Reiziger og din bror Ronald?



"Korrekt! Og du kan regne Ruud Hesp, Winston Bogarde (andre FC Barcelona spillere, som blev siet fra Hollands definitive 22-mands trup, red.) med til selskabet.

Det handler om at redde arbejdspladser. Ingen af os ved, hvornår og hvad der vil ske i FC Barcelona, når klubben 22. juli vælger ny præsident. Hvem bliver ny træner? Er vi købt for at blive. Eller sættes vi til salg.

De ubesvarede spørgsmål er mange. Derfor er det ekstra vigtigt for os at kunne give Holland en markant profil ved dette EM, som er udstillingsvindue for hele fodboldverden.

Vi er parate til at ofre blod, sved og tårer for at vinde EM-titlen, som ikke har været på hollandske hænder de sidste 12 år.

Jeg betragter de indledende kampe mod Tjekkiet, Danmark og Frankrig som en moderne udgave af Boer-krigen.

Forstod du den?"

Frank de Boer smiler velfornøjet over sit humoristiske vid, men kigger så lynsnart og nærmest demonstrativt på armbåndsuret.

Jeg behøver vel ikke spørge om din EM-favorit?



"Jeg er sikker på, Holland mand for mand har spillerne, der kan vinde dette EM. Med en klassemålmand i van der Sar. Et stærkt, rutineret og gennem flere år sammenspillet forsvar. En kreativ, fremadrettet og målfarlig midtbane med Philip Cocu, Edgar Davids og Clarence Seedorf. Samt typiske matchvindere som Kluivert, Bergkamp og Overmars i front.

Jo - vi har spillerne. Men en lang international karriere har også lært mig, at det langt fra altid er tilstrækkeligt. Alle skal ramme "dagen" samtidig, og uden held i afgørende situationer kan korthuset hurtigt styrte sammen.

Som det eksempelvis skete i 1992, da Danmark kom "out of nowhere" og snød alle favoritterne.

Et klart signal om, at intet er let, intet på forhånd givet i en EM-slutrunde. Du skal - udover naturligvis selv at spille godt - vise alle modstandere respekt. Ellers går det galt."

Kan risikoen blive konkret for Holland allerede i den indledende pulje?

"Kast lige et blik på de tre andre nationer, og svaret gi'r sig selv. Det er en ren dynamit-pulje, hvor alle kan tage points fra alle. Og det er endda sandsynligt, det vil ske.

Derfor er det, som jeg tidligere nævnte, fantastisk vigtigt, at alle mand, alle kæder samtidig rammer "dagen", så de små detaljer kommer til at gå op i en højere enhed for holdet."

Hvis vi et øjeblik glemmer Holland. Hvem kan ellers nå finalen?

"Frankrig er regerende verdensmester fra 1998 og er så vidt, jeg kan bedømme, ikke et ringere hold i dag end for to år siden.

Spanien mønstrer ligeledes et meget, meget stærkt, erfarent og sammenspillet hold. Det var ikke tilfældigt, at to spanske hold mødtes i årets Champions League finale."

Undskyld, hvis jeg var uopmærksom. Men du nævnte ikke Danmark?

"Næh - danskerne ved man aldrig, hvor man har. Men jeg kan ikke rigtigt tro på, at et land med kun fem millioner indbyggere i løbet af blot to år har været i stand til at erstatte verdensklasse-spillere som Michael og Brian Laudrup. Det vil næsten være naturstridigt.

Så i min vurdering må Danmark denne gang nøjes med at være ét blandt mange farlige outsider-hold. Men efter Holland-Danmark 16.juni på De Kuip i Rotterdam er en af os sikkert meget klogere."

Frank de Boer kigger igen på armbåndsuret. Stryger hånden let hen over den svedige pande, rejser sig hurtigt og mumler nærmest henkastet for sig selv:

"Så varmt er der heldigvis ikke i Holland."