Holger K. hastet til Marienborg
Den garvede SFer er ankommet til søndagens møde mellem sin nye partiformand og statsministeren.
Den garvede SFer er ankommet til søndagens møde mellem sin nye partiformand og statsministeren.
Den tidligere SF-formand Holger K. Nielsen er søndag ankommet til Marienborg, hvor hans nye partiformand, Annette Vilhelmsen, er til møde med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
- Jeg skal diskutere nogle ting sammen med Annette, siger han til TV 2 ved ankomsten, hvor han også fortæller, at han blev tilkaldt »engang i går«.
Berlingske erfarede lørdag, at Holger K. er udset til at overtage skatteministerposten efter Thor Möger Pedersen. Den oplysning vil den tidligere SF-formand dog ikke kommentere.