Udenlandske studerende og udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, løber ofte panden mod en mur, når de får informationer fra det offentlige. For de er udelukkende skrevet på dansk, skriver Politiken.

Det gælder alt fra selvangivelsen til Skat, pladsanvisningen til daginstitutioner og informationer om NemID og Borger.dk. Selv det brev, der inviterer til det første danskkursus, er skrevet på dansk.

Op mod 90 procent af al kommunikation fra stat, kommuner og regioner er dansksproget, lyder vurderingen fra erhvervslivet, der er afhængige af at kunne tiltrække udenlandske vidensarbejdere.

- I nogle kommuner er 100 procent af den offentlige kommunikation kun på dansk, og det er helt uacceptabelt at forvente, at udlændinge kan forstå det fra første dag. Ud over at det er dødhamrende bøvlet for dem, signalerer det noget helt skævt til udenlandske studerende, arbejdere og turister, siger Tine Horwitz, der er leder af Consortium for Global Talent.Konsortiet har til opgave at hjælpe landets 18 største virksomheder med at tiltrække og fastholde vidensarbejdere fra udlandet. I de 18 virksomheder alene er der ansat 5.000 udlændinge.

På universiteterne nikker de genkende til kritikken af sprogpolitikken. Handelshøjskolen CBS indførte for fem år siden en tosprogspolitik, der betyder, at alle interne og eksterne informationer i dag findes på både dansk og engelsk, det samme gælder for halvdelen af al undervisning. Det har medført, at hver tredje blandt det videnskabelige personale og 4.600 studerende ud af 18.500 er udlændinge.

- Man behøver ikke at være universitetsansat for at se, at den offentlige praksis er absurd. Man ændrer ikke sprogpolitik over natten, men vi er nu nået til et punkt, hvor det danske samfund er blevet så internationalt, at det skaber et pres på de offentlige institutioner for at blive mere tosprogede, siger dekan Jan Molin.

Og der er rum for forbedring, erkender uddannelsesminister Morten Østergaard (R)- Vi er nødt til at gøre noget systematisk ved det her. Når vi er enige i strategien om at være et åbent land, er vi nødt til at håndtere, at vores lille særegne sprog ikke er allemandseje. Derfor vil jeg opfordre alle ministre til at screene deres område og finde de steder, vi kan gøre det bedre, siger han til Politiken.

I de seneste fem år er 305.000 udlændinge kommet til Danmark for at studere eller arbejde.