"Kuski, Kuski!", råber Morten Olsen ud over banen. Det danske A-landshold trænede tirsdag aften for første gang på Nagyerdei Stadion i Debrecen inden testkampen mod Ungarn torsdag aften. Efter den træning tegner der sig et klart billede af, hvilke elleve spillere landstræneren har udvalgt til sin startopstilling. Den ser således ud:
System: 4-1-4-1.
Kasper Schmeichel - Lars Jacobsen, Simon Kjær, Daniel Agger, Jakob Ahlmann - William Kvist - Kasper Kusk, Pierre Emile Højbjerg, Michael Krohn-Dehli, Christian Eriksen - Martin Braithwaite.
De nye ting er altså, at Morten Olsen rykker Christian Eriksen ud på venstrekanten. Michael Krohn-Dehli skal spille cnetral, og det bliver sammen med stortalentet Pierre Emile Højbjerg. Oppe i front satser Olsen på en dybdeløber i Braithwaite og ikke en klassisk opspilsstation i Morten Duncan Rasmussen.
Danmark møder Ungarn torsdag klokken 20.15. Kampen kan ses på TV2.