Når titusindvis af danskere skriver hilsner til den tragedieramte familie fra Ringkøbing, tænker de mest på sig selv, mener ekspert.

Hvor mange af de tusindvis af danskere, der har sendt online-hilsner og tændt virtuelle lys for de tre omkomne søstre, har sendt en fysisk buket blomster til familien?

Spørgsmålet er retorisk, og svaret er ifølge psykolog Lars Lundmann Jensen, at det er der meget, meget få, der har.

- Det er jo tyve gange lettere at udtrykke sin empati på Facebook. Det tager ti sekunder, og så er det overstået, og det siger noget om, hvor meget folk i virkeligheden ofrer på at vise den sympati, som de har så travlt med at skilte med. Det er ikke meget, siger Lars Lundmann Jensen, der er ekstern lektor i psykologi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen 'Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund'.

Søger anerkendelse

Siden den tragiske ulykke, der indtraf torsdag på en gård i Vestjylland og kostede tre små søstre livet, er der hvert eneste minut på internettet blevet skrevet medfølende hilsner til familien og lagt billeder ud af tændte stearinlys - i langt de fleste tilfælde fra mennesker, som ikke har nogen relation til familien.

- Man kan spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er relevant at skrive, når man ikke har noget med den stakkels familie at gøre. I manges tilfælde kan det simpelthen være fordi, man gerne vil anerkendes som en, der er empatisk. Man mister jo intet ved at skrive, at man føler med dem. Man giver bare udtryk for, at man er et empatisk menneske, siger Lars Lundmann Jensen.

Den tragiske nyhed om de tre vestjyske piger er også nået til udlandet, og på Facebook har også flere udlændinge udtrykt deres empati. Ifølge Lars Lundmann Jensen er der en særlig grund til, at så mange mennesker føler trang til at skrive om ulykken.

- Først og fremmest er det en tragisk ulykke, som man sjældent ser . Det er forfærdeligt at miste et barn, men tre børn er nærmest tre gange så forfærdeligt. Og den eneste måde, hvorpå man kan forstå det, er at tænke på, hvis det var én selv. Fremmede mennesker føler jo ikke familiens sorg, de tænker bare, hvis det var mig, ville det være det forfærdeligt. Derfor er det i virkeligheden også af egoistiske grunde, man skriver, siger Lars Lundmann Jensen.

Efter massakren i Norge sidste sommer pyntede tusindvis af danskere deres Facebook-profiler med norske flag for at vise empati, og da den 15 måneder gamle Tobias sidste år blev banket ihjel, florerede der 'Stop vold mod børn'-skilte på mange profilbilleder. Den slags virtuelle reaktioner spreder sig som ringe i vandet, siger Lars Lundmann Jensen, der trækker tråde til den nyeste tragedie i Hee.

- Det er lidt lige som med fodboldkampe, hvor der kommer et nationalt sammenhold. Det er noget, alle kan snakke med om. I en lille skala kan man sammenligne det med Breivik-sagen, hvor folk havde norske flag på deres Facebook-profilbilled. Man tænker det samme som sine medmennesker, man har samme medfølelse, siger han.

Til gengæld vil de mange hilsner, uanset hvem de stammer fra, hjælpe familien, vurderer Lars Lundmann Jensen.

- Jeg tror, familien kan bruge de mange hilsner. Det der med, at man ikke er alene, når man står i en sorg, betyder ret meget. Og den følelsen af, at folk tænker med dem, er rar at have. Det betyder meget, at man ikke er alene, siger han.