I New Yorks metro sidder en kvinde uden ben i en kørestol med en joint i munden og blå alpehue på hovedet. Synet vidner i første omgang om én blandt mange eksempler på New Yorks tusindvis af hjemløse. Kvinden i videoen gemmer dog på en historie, som de færste ville gætte. Hun er nemlig tidligere mangemillionær. Det skriver New York Post, efter videoen kom frem.
Den 60-årige mentalt ustabile Michelle Carter er omringet af alle sine plastikposer og råber usammenhængende af de mange pendlere i New Yorks Metro. En af de rejsende har optaget en video af kvinden på sin telefon. Her ser man den hjemløse og storrygende Michelle Carter, der langt fra opfører sig som en millionær.
Se videoen i bunden af artiklen
Michelle Carters liv som millionær startede med en mindre katastrofe i 2005, hvor hun faldt ned på skinnerne foran et tog og mistede begge sine ben.
Året efter ulykken sagsøgte Carter metroselskabet med påstanden om, at hun blev skubbet ned på skinnerne.
I 2014 fik Michelle Carter hele 27.5 millioner kroner i erstatning. Man skulle tro, at Carters held nu var vendt og resten af hendes liv ville være ren luksus. Men kun to år efter var Michelle Carter igen hjemløs og uden en krone på lommen.
Hendes advokater fortæller, at hun har givet mange af pengene væk, men at hun også har været offer for flere forbrydelser årene efter. Herunder et meget dyrt tyveri. I 2015 stjal en heldig tyv hendes taske, hvor hun havde en check på lige lidt over 6 millioner kroner.
Michelle Carter har sagsøgt Banken, som aldrig skulle havde udskrevet checken på de 6 millioner kroner til tyven. I mellemtiden må hun vende tilbage til tilværelsen som hjemløs i New York og håbe på, at heldet igen vender til hendes fordel.
Her kan du se vi:deoen fra metroen, hvor Michelle Carter sidder med en joint i munden.
