Spørgsmål: Findes der noget belæg for, at motion hjælper på overgangsalderen? Jeg kan ikke undvære motionen, så jeg fortsætter jo bare, men min krop reagerer meget svedende om natten og midt på måneden kan jeg tabe 1-2 kg uden at have ændret noget i kosten, som om min forbrænding suser der ud af. Findes der noget materiale om emmet ? Eller er det for uinteressant for forskere? Lise
Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Der findes ikke evidens for effekten af motion i relation til symptomerne forbundet med overgangsalderen isæt ikke hedeturene. Det betyder ikke, at der ikke forskes på området, men resultaterne er blot ikke entydige. I nogle studier har man fundet, at træning forværrer symptomerne og i andre studier har man ikke fundet nogen effekt. Men træningen har en positiv for nogle kvinder. Det er endnu et eksempel på, at vi reagerer forskelligt på forskellige stimuli. Men hvad betyder det for dig? Nogle studier har vist, at afslapnings baserede træningsformer med fokus på vejrtrækning såsom yoga kan have en positiv effekt på hedeturene. Så måske skal du prøve om det har en positiv effekt for dig. Derudover er det naturligvis vigtigt at minde sig selv om alle de andre positive ting, som er forbundet med daglig fysisk aktivitet og træning. Dit generelle helbred, dit energiniveau og di velvære (for som du selv skriver, kan du ikke undvære det). Så det er vigtigt at se på helheden og ikke alene træning i forhold til hedeture. Træning og især styrketræning er med til at styrke dine knogler, som også er udsatte for demineralisering, så det handler både om hele din krop og din psyke. Jeg kan altså ikke fortælle dig, at træning er godt for overgangsalderen og at der er lutter positive fordele at hente, men du træner også med andre formål. Du må afveje i din hverdag om fordelene opvejer ulemperne og ud fra dette træffe dine valg. Jeg håber det gav dig svar. Stay strong!