VM-værtsnationens helte blev totalt klædt af til skindet.

Det siges, at mindst tre personer døde under VM-finalen i 1950. VM var kommet til Brasilien, værtsnationen var i finalen, gaderne var pyntet op, og det nye stadion, verdens største, var klar til at huse mere end 200.000 mennesker, der alle skulle overvære den ventede sejr over Uruguay. Brasilien tabte med 1-2, en hel nation var i sorg. Den dag lovede Pelé sin grædende far, Dondinho, at han ville vinde VM for ham, og otte år siden opfyldte han sit løfte.

Siden vandt han to gange og tegnede de første tre af de nuværende fem stjerner i det brasilianske logo. Men det var først i år, i 2014, at pletten skulle vaskes endeligt væk. Da VM igen kom hjem. Da Maracanã igen skulle lægge græs til en finale med Brasilien og for evigt slette mindet fra 1950. Fra Maracanazo, som dagen kom til at hedde.

Den drøm døde tirsdag aften, den 8. juli, nøjagtig otte dage fra årsdagen for Brasiliens største VM-skuffelse, da O Seleçao ramte et historisk lavpunkt, og Tyskland vandt med 7-1.

Meteorologerne havde varslet 60 procents risiko for regn. De ved ikke, om regnen kom. Men gaderne lå drivende våde hen. Den dag får også et navn. Det var ækelt og smukt. Det var deprimerende og animerende. Det var den ene eller den anden yderlighed afhængigt af øjnene, der så, og hjerterne der bankede. Det var gule og grønne tårer, der strømmede ad malede kinder, og det var tysk tempo, taktik og teknik, der forenedes i fem scoringer inden for den første halve time.

I 2004 var tysk fodbold i krise. Faktisk var den første del af problemerne indtruffet allerede i år 2000, da Tyskland var endt som nummer sidst i sin EM-gruppe med blot et point fra åbningskampen mod Rumænien, og forbundet havde samlet sine bedste hoveder for at sætte gang i et nyt projekt.

I år 2004 var det stadig ikke på skinner. Talentcentrene var kommet op at stå, men landsholdet havde endnu ikke fået gavn af ungdomsarbejdet, og efter endnu et EM-farvel efter gruppespillet, sagde Rudi Völler farvel, Christophe Daum, hans afløser, blev afsløret i kokainmisbrug, og så ringede de til Jürgen Klinsmann, der endnu aldrig havde trænet et fodboldhold. Klinsmann ringede videre til Joachim Löw, der var ude at cykle, men straks trykkede på mountainbikens håndbremser og vendte om.

Sammen førte de Tyskland til bronze på hjemmebane i 2006 i det tredjesmukkeste sommereventyr, man kunne skrive.

Tyskland spillede ikke længere maskinelt. Det spillede spektakulært og sprudlende, og nationen elskede det. Den foreløbige kulmination på det arbejde, Joachim Löw selv videreførte, da Klinsmann trak sig i 2006, kom tirsdag aften.

Man har sagt, at Tyskland spiller mindre sjovt og mere resultatorienteret ved dette VM end ved nogen anden slutrunde siden 2006, men i Belo Horizonte gjorde de begge dele. Thomas Müller, denne 24-årige Hr. Almindeligheden Selv, man kan møde hver dag med H2O-sandaler i Lidl med pølser og sauerkraut i vognen, satte indersiden på et hjørnespark til 1-0, Miroslav Klose blev historiens mest scorende VM-spiller, da han med sit 16. VM-slutrunde mål gjorde det til 2-0, inden Toni Kroos med to scoringer og Sami Khedira gjorde det til 3-, 4- og 5-0, inden der var spillet en halv time.

Anfører Thiago Silva var ude med karantæne, og intet hang sammen i den brasilianske defensiv. Neymar var på grund af sin brækkede ryghvirvel kun til stede i hjertet, fortalte han inden kampen, og hans afløser, lille 21-årige Bernand, rørte knapt bolden.

O Jogo Bonito døde, mente mange, da Luiz Felipe Scolari og Carlos Alberto Pereira overtog holdet og europarificerede det. Da Neymar gik i græsset mod Colombia, blev det begravet. Uden på noget tidspunkt at have spillet godt ved VM levede det brasilianske håb med Neymar, den 22-årige yndling der åbnede med to mål, fulgte på med yderligere et par stykker og samlet stod for næsten al brasiliansk skønhed under VM.

Det var ikke nok, at han var til stede i hjerterne og på spillernes Força Neymar-kasketter op til kampen. Ikke mod en så smuk enhed som den tyske. En så perfekt sammensat størrelse, hvor det næsten ikke giver mening at fremhæve Neuer, Lahm, Hummels, Kroos og Thomas Müller frem for de andre i VMs syvendeyngste trup, der med sine godt 26 år i gennemsnit kan gøre det lige så godt og bedre om to, fire og seks år. André Schurrle satte det sjette og syvende søm i æsken i anden halvleg.

Lammelsen var total.

I allersidste minut lykkedes det for Oscar at score et trøstmål, men det var kun til ringe pynt for værtsnationen. Tyskland vandt med 7-1 og er klar til sin ottende VM-finale på søndag på Maracanã. Dér hvor Brasilien skulle have skyllet Maracanazo af, hvis historien havde villet det.