Værst var styrtet, som Johan Van Summeren var involveret i. Paris-Roubaix-vinderen fra 2011 kørte med fuld kraft ind i en 65-årige kvindelig tilskuer, som omgående blev slået bevidstløs. Meldingerne går på, at kvinden er i live på hospitalet, men at hendes tilstand er kritisk.
Med omkring 50 kilometer til mål røg fire Team Tinkoff-Saxo-ryttere i asfalten, og værst gik det for holdkaptajnen Matti Breschel, som måtte udgå til fordel for en tur på hospitalet.
Dagens tidlige 11-mands udbud med ryttere som Taylor Phinney og Daryl Impey blev løbende brudt ned af feltet bagfra, og Impey var sidste mand, der blev slugt af favoritterne, inden finalen gik i gang helt som forventet.
Fabian Cancellara angreb, da rytterne sidste gang kørte op ad Oude Kwaremont. Sep Vanmarcke (Belkin) sad med på hjul, mens Peter Sagan førte an i en forfølgergruppe, hvor Tom Boonen kæmpede for at sidde med.
På den sidste stigning, Paterberg, med omkring 13 kilometer til mål, hentede Cancellara og Vanmarcke Stijn Vandenbergh og Greg Avermaet, som havde været i udbrud. Her stod det klart, at de fire skulle dele sejren imellem sig, selvom norske Alexander Kristoff havde gjort et imponerende comeback i løbet og jagtede de fire forreste.
På den sidste kilometer lå de fire ryttere og kørte en nervepirrende kamp, hvor de konstant kiggede hinanden ud. Fabian Cancellara endte med at åbne spurten kort før mål, og spurtede sig ret suverænt til sejren foran Greg Van Avermaet.
Top 10
1. Fabian Cancellara
2. Greg Van Avermaet
3. Sep Vanmarcke
4. Stijn Vandenbergh
5. Alexander Kristoff
6. Niki Terpstra
7. Tom Boonen
8. Geraint Thomas
9. Björn Leukemans
10. Sebastian Langeveld
13. Nicki Sørensen
66. Lars Bak
84. Christopher Juul-Jensen
Matti Breschel udgik efter styrt.