- Da jeg voksede op hos min onkel, kom han og sov hos mig. Han slukkede lyset, så det var helt mørkt. Så lagde han sig oven på mig, holdt mig for munden, havde sex med mig og hviskede, at hvis jeg sagde det til nogen eller til hans kone, ville han smide mig ud. Jeg var bange. Turde ikke sige noget til nogen.

- I dag kan jeg ikke sove i mørke. Jeg er bange. Jeg tænker altid, at han kommer ind til mig, lægger en klud over min mund og tager mig. Jeg ved ikke, hvor gammel jeg var, men jeg havde kun små bryster, da det skete første gang.

Sådan siger nigerianske Joy. Hun er et offer for kynisk menneskehandel. Solgt af en afrikansk gangster med kriminelle kontakter i København. Nu er hun i Danmark, men snart skal hun hjem til Nigeria.

Dette er historien om kvinden, der mistede sine forældre som lille, blev sexmisbrugt af sin onkel, fedet op, tatoveret, tævet, voldtaget og solgt af sin prostitutions-bagmand, købt på gaden af sexkunder, inden hun blev anholdt, fængslet og udvist af de danske myndigheder.

Med BT PLUS får du:

- Hele historien om Joy

- Politiet sigter færre for menneskehandel

- Joys historie er helt normal

BT PLUS anbefaler også:

B.T. og Astma-Allergi Danmark tester cremer til voksne: {embedded type="node/multipage_article" id="14672754"}

{embedded type="node/multipage_article" id="20093908"}

Bedøvet blev Joy fra Nigeria tatoveret af sin sexbagmand. Det er voodoo, og hun tror ham. Hendes liv er et langt mareridt, hvis seneste kapitel udspiller sig i København.

En tatovering fylder det meste af hendes mave. Den er symbolet på hendes elendige liv. Og den minder hende om fortidens grusomheder hver eneste dag. Samtidig får den hende til at frygte fremtiden.

Joy mener, at hun er 27-28 år. Hun er usikker på sin egen alder. Hun har aldrig gået i skole. Kan ikke regne, læse eller skrive. Derfor forsøger hun, når hun taler om fortiden, at regne sin alder ud efter, hvor store hendes bryster var, eller hvor høj hun var.

Som når hun fortæller om det første sex-overgreb:

- Da jeg voksede op hos min onkel, kom han og sov hos mig. Han slukkede lyset, så det var helt mørkt. Så lagde han sig oven på mig, holdt mig for munden, havde sex med mig og hviskede, at hvis jeg sagde det til nogen eller til hans kone, ville han smide mig ud. Jeg var bange. Turde ikke sige noget til nogen.

- I dag kan jeg ikke sove i mørke. Jeg er bange. Jeg tænker altid, at han kommer ind til mig, lægger en klud over min mund og tager mig. Jeg ved ikke, hvor gammel jeg var, men jeg havde kun små bryster, da det skete første gang.

Det var Joys onkel, der tog hendes mødom, men det er langt fra det eneste overgreb, hun er blevet udsat for i sit liv.

Dette er historien om kvinden, der mistede sine forældre som lille, blev sexmisbrugt af sin onkel, fedet op, tatoveret, tævet, voldtaget og solgt af sin prostitutions-bagmand, købt på gaden af sexkunder, inden hun blev anholdt, fængslet og udvist af de danske myndigheder.

Hun hedder Joy, men myndighederne kalder hende Josephine, som var navnet, der stod i passet, som hendes bagmand havde skaffet, og som hun havde på sig, da hun blev taget af politiet i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Nu skal Joy, der som en af de få handlede kvinder i Danmark tør fortælle sin historie, retur til Nigeria. Hun frygter for sit liv, men håber, at hun kan få lov til at blive her i landet.

Ifølge tal fra Center Mod Menneskehandel blev der i 2011 identificeret 60 handlede mennesker. Det er dansk rekord. Men der er mange flere, mener hjælpeorganisationer. Og et kig ned ad Vesterbrogade og Istedgade i det indre København en tilfældig aften vidner om, at der er noget om snakken. I små gruppe står de mørke skikkelser og venter på kunderne.

Globalt er handel med mennesker en milliard-industri på linje med handel med stoffer og våben. Og handel med nigerianske kvinder til den europæiske og danske sex-industri er lukrativt for bagmændene, der formår at holde de u-uddannede og voodoo-troende kvinder i et jerngreb. Samtidig er det vanskeligt for politiet at optrevle de ofte komplicerede sager.

Joys forældre bliver dræbt under en konflikt mellem kristne og muslimer i det nordlige Nigeria, da hun var lille. Hun lægger hånden ud fra bordkanten.

- Så lille var jeg, siger Joy, der er enebarn.

Hun husker ikke detaljerne, men bliver indlogeret hos sin morbror, der nægter hende adgang til sit hus. I stedet sover hun sammen med dyrene. På blade ved siden af en ged og nogle høns. Det er her i stalden, at onklen tager hende. Det er her, hun drømmer om ‘et godt liv’.

- Jeg ville gerne gå i skole, lære at læse, få et godt liv. Få et arbejde. Men jeg kom aldrig i skole. Det ville min onkel ikke have, siger Joy.

Onklen kender en mand ved navn Otto. Den høje mand kommer af og til i huset, men Joy ved ikke, hvad de to mænd taler om. Til gengæld er Otto sød og rar ved Joy. Han siger til hende, at han kan give hende et bedre liv. Hun er skeptisk, men han får hende overbevist om, at han kan hjælpe hende.

En dag hvor onklen ikke er hjemme, henter Otto hende. Han havde en stor bil, husker Joy, men hvor de kører hen, er hun ikke sikker på.

- Der var mange mennesker. Mange biler. Jeg tror, at det var Lagos, men jeg er ikke sikker, siger Joy, der på dette tidspunkt angiveligt er i begyndelsen af 20’erne. Hun ved det ikke selv.

Otto og Joy ankommer til et hus med en ‘stor port’. I huset er en anden kvinde, som Otto kender. Hun har en ‘stor krop’ husker Joy, der selv er skind og ben efter de mange år i stalden.

Hun ved ikke, hvor længe hun er i huset med ‘den store port’, men mener, at det er flere måneder. Ud kommer hun ikke. Hun får et værelse med en seng. Døren bliver låst bag hende. Otto siger, at onklen leder efter hende. Derfor låser han døren. Hun tror på ham. Han vil jo hjælpe hende.

Joy får mad. Tager på. Får frække former. Bliver lækker. Salgbar. Men hun aner ikke, at hun om kort tid skal stå på gaden i Valencia og på Tenerife iført små, korte shorts og en lille top.

Hun får ikke at vide, hvor hun skal sendes hen. Men der er hvide mennesker, der vil behandle hende godt.

Inden rejsen tager Otto hende til en voodoo-doktor. De kører om natten, og Joy har kønshår, negle, øjenvipper og et par underbukser med menstruationsblod med. Da de kommer frem, får hun noget at drikke. Hun falder i søvn. Hun ved ikke, hvad der sker.

- Da jeg vågnede igen, var der blod på min mave. Det var over det hele. De havde lavet en tatovering. Jeg blev bange, begyndte at græde.

Otto beroliger Joy og siger, at tatoveringen og cocktailen af kønshårene, menstruationsblodet, øjenvipperne og neglene vil beskytte hende. I dag er hun bange for monstret på sin mave. Hun ved ikke, hvad det er - eller hvad det kan gøre ved hende.

- I dag ved jeg, at det var løgn. Han brugte det imod mig, dårlig woodoo, siger Joy, der ikke er i tvivl om, at voodoo virker. Det virker i hvert fald i Afrka, mener hun.

En tårer triller ned ad hendes kind. Hun folder hænderne. Kigger ned.

Otto har købt pas og opholdstilladelse på det illegale marked, så Joy kan rejse ind i Spanien. Fyldt med glæde og håb om, at det endelig går Joys vej, går hun om bord på flyveren. Det er første gang hun skal flyve. Det kilder i maven. Otto er hjemmevant i lufthavnen, han er rolig og hjælper hende galant med hendes bagage.

Men efter ankomsten til Tenerife forvandler Otto sig til et monster. Han voldtager hende, inden han tvinger hende på gaden. Hun skylder ham 50.000 dollar for rejsen, siger han.

- Jeg sagde, at det var ikke det, han havde lovet mig. Ikke dette onkel-liv. Han sagde, at hvis jeg ikke gik på gaden, ville voodoo-doktoren gøre mig skør. Og han sagde, at hvis jeg talte med politiet, ville han slå mig ihjel, siger Joy.

Hun taler hurtigt, hæver stemmer inden hun stopper talestrømmen brat. Suger luft ind og sunder sig. Hun rykker på stolen og kigger væk. Bider sig i læben.

Otto slår hende med en grydeske, med knytnæver, med sit bælte og truer hende på livet, når hun siger, at hun ikke vil. Hun går på gaden, hvor hun bliver samlet op af kunder. De har sex i bilerne.

- Det gjorde ondt i skeden hver gang. Kunderne var voldelige. En aften åbnede en kunde bildøren og skubbede mig ud, mens bilen kørte, siger Joy, der afleverede pengene hun tjener til Otto. Hvis ikke hun kommer hjem med penge, bliver hun slået.

Den voodoo, der skulle hjælpe Joy i ‘de hvides land’, bliver nu vendt imod hende. Hun modtager opkald, hvor ukendte mænd og kvinder truer hende med at gøre hende sindssyg eller få hende til at forsvinde.

- Otto sagde også, at han kendte folk over hele Europa, som ville komme efter mig. ‘Uanset hvor du går hen, kender jeg folk,’ sagde han. ‘Hvis du ikke betaler, dør du,’ siger Joy.

I to-tre år lever hun med trusler og tæv i skiftevis Valencia og på Tenerife. Otto rejser hyppigt - ofte hver uge - frem og tilbage mellem Spanien og Nigeria. Han kommer ofte tilbage til Spanien med en ny kvinde.

På Tenerife bor Joy i et hus sammen med fire-fem andre, nigerianske kvinder. Når Otto ikke er der, er det en sort kvinde, som sender dem på gaden, holder øje med dem, modtager deres penge, når de kommer hjem fra gaden. Kvinderne har et værelse hver. De taler ikke sammen, men Joy ser, at også andre kvinder har tatoveringer og mærker.

Men der er for mange kvinder til for få kunder. Otto beslutter derfor i foråret 2011, at Joy skal til Danmark. Hun kender intet til Danmark. Har aldrig hørt om landet.

Men hun skal arbejde på gaderne i København. Otto kender en kvinde i Danmark, som Joy skal møde, når hun ankommer. Hun vil vise Joy, hvor hun skal arbejde og modtage de penge, som Joy kommer til at tjene.

I lufthavnen tager hun afsked med Otto. Det er sidste gang, at hun ser ham. Hendes ansigt lyser op, når hun taler om afskeden. Endelig kom hun væk fra ham.

Mandag 4. april 2011 ved 19.30-tiden bliver hun anholdt i Københavns Lufthavn i Kastrup. Joy fortæller ikke politiet om Otto. I stedet siger hun, at hun har købt de falske papirer af en arabisk mand på gaden.

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg var bange for voodoo. I dag ville jeg have givet dem nummeret til hende, jeg skulle mødes med, så de kunne finde hende og Otto. Men jeg havde aldrig været hos politiet. De gav mig håndjern på. Det gjorde mig forvirret, siger Joy.

Hun bliver 5. maj 2011 idømt 10 dages fængsel og får indrejseforbud i Danmark i seks år. Dommen stadfæstes i landsretten 10. juni 2011.

Tre dage senere får hendes advokat flyttet hende fra Vestre Fængsel til Sandholmlejren, nord for København. På det tidspunkt har hun siddet bag tremmer siden 4. april.

Udlændingestyrelsen vurderer 8. juli, at Joy er et offer for menneskehandel. Hun får derfor en såkaldt reflektionsperiode, hvor hun får adgang til blandt andet psykologhjælp. Joy søger også asyl i Danmark, men får afslag. Nu skal hun hjem til Nigeria.

Joy frygter for sit liv, hvis hun vender tilbage. Hun mener, at Otto vil finde hende og slå hende ihjel. Det samme vil hendes onkel, hævder hun.

Men Udlændingestyrelsen vurderer, ‘at der er tale om en privatretlig konflikt’ mellem Joy og hendes onkel, som Joy må søge de nigerianske myndigheders beskyttelse mod. Udlændingestyrelsen vurderer heller ikke, at Joy risikerer forfølgelse eller at blive underkastet tortur i sit hjemland.

En afgørelse hun er stærkt uenig i:

- Politiet i Afrika kan ikke beskytte mig. Man kan bare give dem penge, så fortæller de, hvor jeg er, siger Joy.

Også tatoveringen på maven og den dårlige voodoo vil ramme hende. Hun vil blive sindssyg, fordi hun ikke har betalt Otto alle de penge, hun skylder ham, mener hun.

- Det er bedre at dø end at leve sådan et liv. Ingen fred, ingen lykke, megen gråd. Dette er ikke noget liv. Jeg har tænkt på at tage mit eget liv, men noget i mig siger, at jeg ikke skal gøre det. Jeg er ikke kommet for at blive et problem. Jeg kom kun fordi, jeg ikke har et godt liv, siger hun.

I dag bor hun på et kvindecenter i nærheden af København. Som andre handlede kvinder besøger hun også det safehouse, som foreningen Christians Venner driver. Her får hun hjælp og støtte. Hun ved ikke, hvornår hun bliver eskorteret ud af Danmark. Ventetiden er svær. Frygten er stor. Men håbet lever stadig.

- Jeg tænker, at Gud måske en dag rører ved deres (myndighedernes, red.) hjerter, så de ændrer mening, og jeg kan blive. Jeg ønsker ikke, at Danmark skal forsørge mig. Jeg vil bruge mine hænder, så jeg kan klare mig selv, siger Joy til BT.

Siden ankomsten til Danmark har hun ikke haft kontakt til Otto. Sin onkel har hun ikke haft kontakt til siden, hun kørte væk med Otto.