Hirtshals-sagen: Incestsigtet far anklager plejefamilie
En 33-årige far til fire, der torsdag som den tredje blev anholdt i en sag om incest, har overfor B.T. forsøgt at tørre skylden for de påståede overgreb af på børnenes plejefar.
En 33-årige far til fire, der torsdag som den tredje blev anholdt i en sag om incest, har overfor B.T. forsøgt at tørre skylden for de påståede overgreb af på børnenes plejefar.
Onsdag blev børnenes mor, en 26-årig kvinde fra Hirtshals, varetægtsfængslet i samme sag, og i den forbindelse talte B.T. med faderen, TVA.
Han hævdede her først intet at kende til sagen overhovedet. Han er ikke længere sammen med børnenes mor, vidste ikke at hun var anholdt og havde aldrig hørt om seksuelt misbrug af de fire børn, som alle er tvangsfjernet, forklarede han.
HAR DU OPLYSNINGER I SAGEN SÅ SKRIV TIL B.T. PÅ 1929@bt.dk ELLER VED AT TRYKKE HER
LÆS OGSÅ
LÆS OGSÅ:
Efter lidt betænkningstid blev forklaringen dog ændret. Den 33-årige far kendte nu til et muligt misbrug, men gerningsmanden var børnenes plejefar, og han havde selv forsøgt at råbe myndighederne op.
- For fire-fem måneder siden fik jeg at vide af min datter på otte år, at hendes plejefar havde gjort hende noget, når han lagde hende i seng. Hun sagde, at det gør ondt, når han lægger hende i seng. Så gik jeg til kommunen, og siden har jeg ikke hørt noget. De mørklagde hele sagen, forklarede faderen til B.T.
LÆS OGSÅ:
Han hævede ved samme lejlighed, at plejefaderen, som er kommunalt ansat, efterfølgende var blevet fjernet fra et job med daglig kontakt til børn.
Nærmere undersøgelser viste dog, at en del af faderens påstande var beviseligt usande, og anklagerne blev derfor aldrig trykt.
Sagen er endnu ikke færdigefterforsket, og hverken politiet eller Hjørring Kommune vil derfor kommentere oplysningerne.
Enkelte kilder antyder dog, at den nu anholdte far kan have en interesse i kaste mudder mod den omtalte plejefar for at svække troværdigheden af en mulig vidneforklaring.
Det er endnu uklart, hvilken tilknytning den tredje anholdte i sagen har til familien.