Ved nattens såkaldte 'Super Tuesday' gik vælgerne i 13 amerikanske stater til urnerne for at vælge deres kandidat ved præsidentvalget 8. november.

Og i Arkansas, Georgia, Virginia, Alabama, Tennessee, Texas og Virginia var den forhenværende førstedame og udenrigsminister Hillary Clinton nattens klare vinder.

Clintons modstander, Bernie Sanders vandt i staterne Oklahoma og Vermont. I sidstnævnte (Sanders hjemstat) modtog den forhenværende senator knap 90 procent af stemmerne.

»Det vi nu har brug for i vores land, er kærlighed og medmenneskelighed. Og vi behøver ikke at gøre USA fantastisk igen. USA har hele tiden været fantastisk. Vi vil gøre vores land helt igen,« sagde Hillary blandt andet i sin begejstrede takketale.

Det amerikanske præsidentvalg finder sted 8. november.

Tidligt i morges fører Bernie Sanders også i staterne Minnesota og Colorado.