Her viser hun manden sit skæg
Sharon på 44 år har levet med en pinlig hemmelighed i årevis. Hun har mere skæg end sin mand. Men husbonden Mark aner intet om det. I klippet her afslører Sharon endelig den pinlige sandhed.
Sharon på 44 år har levet med en pinlig hemmelighed i årevis. Hun har mere skæg end sin mand. Men husbonden Mark aner intet om det. I klippet her afslører Sharon endelig den pinlige sandhed.
Har din kone skæg? Det tror du ikke, vel? Det troede engelske Mark heller ikke. Men gennem adskillige års ægteskab er det lykkedes hans hustru, Sharon, at holde på sin pinlige hemmelighed. I klippet her på siden afslører hun endelig den skægvækst, hun har gjort alt for at skjule.
Speciallæge og indehaver af Nygart Privathospital, Jesper Nygart, fortæller, at problemet også er udbredt blandt danske kvinder.
- Jeg har oplevet kvinder, der står op en halv time før manden for at barbere sig, Manden aner simpelthen ikke noget om det, forklarer Jesper Nygart.
Tirsdag bragte vi her på B.T. et indslag om, hvordan skægvæksten har hæmmet Sharons liv og hverdag. Missede du indslaget, kan du se det her.
Jesper Nygart forklarer, at skægvækst hos yngre kvinder typisk skyldes en hormonsygdom kaldet PCO, der skaber en overvægt af mandlige hormoner. Hos yngre kvinder behandler man sygdommen med p-piller eller anden hormonmedicin.
Hos kvinder i overgangsalderen som Sharon skyldes skægvækst, at kroppen stopper med at producere kvindelige hormoner, så de mandlige kommer i overtal.
- Tidligere behandlede man disse kvinder med hormoner. Men det medfører øget risiko for brystkræft og blodpropper. Så i dag går man ind og fjerner hårvæksten med laser, siger Jesper Nygart.
Uanset om skægvækst rammer yngre eller mere modne kvinder, opfordrer Jesper Nygart alle til at søge læge, da det i sjældne tilfælde kan være tegn på kræft.
Hvis du vil se hele Sharons historie, kan du se med søndag aften på TLC, der hver søndag kl. 22.00 viser mærkelige sygdomme i programmet Min Nøgne Sandhed.