Det lokale politi i St. Louis i den amerikanske delstat Missouri har frigivet en video, der viser den dramatiske situation umiddelbart inden den 25-årige Kajieme Powell blev skudt ned af to hvide betjente på åben gade i St. Louis tirsdag.
Begrundelsen for at frigive videoen er ifølge politichef Sam Dotson at vise, at de to politifolk blev truet af Powell med en køkkenkniv.
I staten Missouri fortsætter demonstrationer og raceurolighederne i St. Louis og forstaden Ferguson efter drabet på den sorte 18-årige mand Michael Brown for to uger siden.
Del:
