Bülows Kaserne i Fredericia overlever ikke Forsvarets sparerunde, men det gør Almegårds Kaserne på Bornholm, oplyser DR Nyheder.
- Det er en trist dag for Fredericia, siger borgmester Kenny Bruun Olsen (V) til DR Nyheder.
Han håber, at de cirka 100 ansatte på kasernen, kan finde job på byens anden kaserne, Ryes kaserne.
På Bornholm er der ikke overraskende glæde over, at klippeøens kaserne har undgået sparekniven, og borgmester Winni Grossbøll (S) erklærer over for DR Nyheder, at det får stor betydning for økonomien i kommunen.
Forsvarsminister Nick Hækkerup vil hverken be- eller afkræfte, hvorvidt kasernernes skæbne er afgjort.
BNB
Del: