Her måles rigdom i kvæg og kameler
Kvæget er sjælen for den etiopiske landbefolkning. Men de tilbagevendende tørkeperioder har fået mange til at skifte til kameldrift.
Kvæget er sjælen for den etiopiske landbefolkning. Men de tilbagevendende tørkeperioder har fået mange til at skifte til kameldrift.
ETIOPIEN: - En mands rigdom måles på, hvor mange stykker kvæg han har, og for ham er kvæget nærmest helligt. Det bliver betragtet som familiemedlemmer.
Sådan lyder det fra Sesay Gobessa fra Folkekirkens Nødhjælps kontor i byen Yabello i Etiopiens sydlige Borena-region, når han forklarer det forhold, som kvægavlerne blandt den lokale landbefolkning har til deres dyr.
Tidligere var kvæghjorde på 400 stykker ikke ualmindeligt i Borena. I dag er antallet under reduktion på grund af klimatiske omstændigheder med hyppigere og alvorlige tørkeperioder.
Borena har 1,1 million indbyggere, hvoraf 786.000 regnes for pastoralister - traditionelle kvægavlere. Ifølge de lokale myndigheder råder de over 1,3 millioner stykker kvæg, altså i snit ikke engang to køer til hver.
Under tørken sidste år, som var den største i 60 år, omkom 300.000 stykker kvæg, et omfang så stort, at myndighederne af hygiejniske årsager satte entreprenørmaskiner ind for at få kadaverne kørt i massegrave.
I øjeblikket er endnu en tørkekrise undervejs i det sydlige Etiopien, og kvægfamilier er allerede begyndt at bryde op fra landsbyer for at finde græs til deres køer.
Kvæget har altid været sjælen i pastoralisternes liv, og en kalv, der påkøres af en bil og ligger på vejen, vækker her lige så stor opmærksomhed som en trafikulykke på en cykelsti i Danmark.
Den aktuelle situation, som de lokale myndigheder ikke tøver med at kalde en tørkekrise, betyder, at kvægets formeringscyklus er brudt. Køerne er bliver drægtige før tiden, og når kalvene fødes, har køerne ikke mælk til dem, fortæller Sesay Gobessa.
De etiopiske myndigheder har gennem de seneste år forsøgt at overbevise pastoralisterne om, at kamelopdræt er en bedre forretning og ikke mindst en mere sikker forretning end kvæg. Antallet af kameler ved vejene og i bushen og antallet af kameltransporterende lastbiler vidner om, at bestræbelserne ikke har været forgæves.
Kamelerne fragtes til miniputstaten Djibouti og udskibes herfra til den arabiske verden, hvor de oftest ender i kødgryderne. Deres kød er ifølge en ung lokal kvinde mere smagfuldt end køers og deres mælk mere salt.
- Kameler er mere modstandsdygtige over for tørke end køer, og det samme er geder, siger Sisay Gebasso.
De tilbagevendende tørkeperioder og reducering af kvægflokkene har mange afledte konsekvenser. En af dem er, at kvægavlerne har opbygget en tradition for at afsætte og indhegne reservearealer med hø til brug i almindelige tørkeperioder til deres kvægflokke. Til gengæld bliver de svageste valgt fra og må klare sig eller dø.
En anden konsekvens af tørkeperioderne er, at brudeprisen er gået ned, siger Sisay Gebasso.
Hvor en pige før blev giftet væk for 50 eller 100 køer, er prisen nu nede på mellem to og fem.
Set med danske øjne udgør prisen for en ko i Etiopien næppe den helt store formue, men for den etiopiske kvægavler er det hans bankkonto.
En enkelt ko koster i øjeblikket 8.000 etiopiske birr, svarende til små 2.500 kroner. En kamel kan fås for virka 4.500 kroner, mens en ged koster under 200 kroner.