Til sidst skete det alligevel. Så kom tårerne.

Pia Kjærsgaard havde ellers klaret sig igennem hele sin lange tale i fin stil og lød nogenlunde som hun plejer.

Men så til sidst fik hun en klump i halsen, da hun skulle sige:

- Jeg er stolt som en pave over at have tjent som jeres formand. Tak for uopslidelig støtte og opbakning.

- Jeg må lige have et glas vand, sagde hun.

Men det blev værre. Den næste sætning kunne slet ikke komme ud. Og så måtte hun tørre tårerne væk fra øjenkrogen før hun kunne sige:

- Jeg er her endnu - og jeg er fortsat jeres Pia.

Da tårerne kom, sprang medlemmerne på benene og klappede i respekt. klapsalverne varede mange minutter, og Pia Kjærsgaard slog ud med armene, nejede og opførte en lille glædesdans. Der er ingen tvivl om at afskeden med formandsposten er gået præcis, som hun har ønket.