Og prisen Tanev kom til at betale, var at blive overhældt med de 321 mm vand, der faldt ekstra i årets løb!

- Jeg håber, det var det værd, siger en noget stram i betrækket Peter Tanev til bt.dk efter showet, hvor han heldigvis er iført tørt tøj og krydser fingre for, at en influenza ikke bliver den pris, han kommer til at betale for oplevelsen.

- Jeg vidste ikke helt, hvad der skulle ske. Kun at jeg skulle have skiftetøj med, fortæller Tanev, som i showet blev bedt om at hoppe op i et akvarium, hvorefter han blev overhældt med den ene spand vand efter den anden. Mens han forsøgte at se ud somom det var virkelig sjovt.

SE ALLE BILLEDERNE: Her får Tanev buksevand

- Det værste var, at en af dem, der hældte vand over mig, er FCK fan, mens jeg er Brøndby fan. Så han havde fyldt iskoldt vand i spanden. Dét var godt nok koldt, siger Peter Tanev, som nu bare håber, at det våde jakkesæt i hans plasticpose overlever.

- Og det vil så vise sig, når jeg får det tilbage fra rens og pres!

Du kan se hele Tanevs tur i akvariet, når showet sendes 2. juledag.

SE OGSÅ: Her bliver Peter Tanev begravet i skum