Paris. London. Bruxelles. Bangkok. Rom. Berlin. New York. Firenze.
De nævnte storbyer er bare nogle af de rejsemål, som vores berejste brugere har tippet til.
Og tippene handler om alt lige fra Michelin-restauranter til en fair pris i Wien til smuk sightseeing med sporvogn nr. 2 i Budapest.
Flere end 100 rejsetips er tikket ind de seneste tre uger, og vi har netop trukket lod blandt de indsendte tips.
De tre vindere af to returbilletter med easyJet til en valgfri destination fra København er:
Esther Elisabeth Holm Jacobsen med dette tip (fra Facebook):
I Rom på Trastevere-siden af floden findes en lille perle af en restaurant, som desværre sjældent finder vej til turistens øje. Her er autentisk italiensk, hyggeligt og ikke mindst billigt. Portionerne er store, og vil vove at påstå at den bedste og største tiramisu jeg har smagt, kan findes her. Stedet hedder Carlos Menta, og har man først været der én gang, bliver det et fast tilbagevendende spisested i Rom.
Cecilie2100 med dette tip (Fra Rejseliv.dk)
Paris' mest interessante kvarter
For mig er det mest interessante kvarter i Paris Marais. Kvarteret er kendt for tre ting: parisiske modebutikker (som har søndagsåbent), det jødiske kvarter og Paris' bedste falafel - og ikke mindst området som er spækket med palæer og aristokratiske haver og bygninger. Marais er mit favorit kvarter.
GerdaK med dette tip (Fra Rejseliv.dk)
Graffiti-kunst!
Som supplement til museum of modern Art og andre fine kunstmuseer og gallerier er det fantastisk autentisk New Yorksk at se street-art udfolde sig i et industrikvarter i The Bronx: Hunterston Point. Her er flere gade i forladte industribygninger spækket med den flotteste graffitti- kunst, som ville være værdig til det bedste museum ! Og så er det gratis!
Ligger tæt ved kunstmuseet MoMa PS1 på Jackson Ave. 22-25 (som ikke er nær så spændende som dette!) og subwayen Court House Square?
Vinderne får direkte besked via mail.