B.T. har sammentalt de tre pars dommerstemmer over de sidste 10 uger, og her er det Sophie og Silas, der har fået flest stemmer hos alle fire dommere. I alt har de modtaget 275 point. 

LÆS OGSÅ:

De to næste par ligger meget tæt med kun syv points forskel. Med 248 stemmer står skuespiller Tommy Kenter og Marianne Eihilt en anelse bedre end bokser Patrick Nielsen og Claudia Rex, der i alt har fået 241 point de sidste 10 uger.

Sophie og Silas er det par, der har fået flest point af alle fire dommere, men de efterfølgende placeringer er der uenighed om. Nicolai Hübbe og Anne Laxholm har givet næstflest point til Tommy og Marianne, mens Patrick og Claudia er de næstbedst i Jens Werner og Britt Bendixsens øjne.

- Alt kan ske, og intet er afgjort på forhånd, siger Jens Verner.

- Jeg vil slet ikke høre tallene, For sådan fungerer vores hoveder slet ikke. Alt afhænger af deltagernes dagsformen og den præstation de giver på selve aftenen, siger Jens Verner.

- Vi går ind til et nyt show og en ny turnering hver fredag. Det er mest fair overfor alle, siger Jens Verner til B.T.

Alligevel tegner sig en tendens. For hos bookmakerne står Sophie og Silas klart til at gå i finalen og vinde den. Her får man kun sine penge 1,6 gange igen, hvis man spiller på Tommy og Marianne som finale-deltagere, mens Patrick og Claudia står lidt bedre med odds 3, mens Sophie og Silas har odds 7. Hvilket betyder, at man får sine penge syv gange igen, hvis man spiller på, at de bliver stemt ud i aften. Odds’ne ligger nogenlunde på samme niveau når bookmakerne vurderer vinderne af finalen. 

Her giver Sophie og Silas kun pengene 1,6 gange igen, hvis man spiller på, at de vinder finalen, mens Kenter og Eihilt står dårligst med cirka 6,0 i gennemsnitlige odds, når man tager snittet hos Bet365, Nordicbet og Ladbrokes.

Men de dårlige odds rør ikke Marianne Eihilt:

- Jeg er vant til at have odds’ne imod mig. Og jeg har sagt til Tommy, at det skal han slet ikke tage sig af. Før vores allerførste program gav vi pengene 60 gange igen, og nu står vi her i semifinalen, siger Marianne med sædvanlig kampgejst.

Når man lægger de fire dommeres bedømmelse fra de 10 foregående Vild Med Dans-programmer sammen, ser tallene således ud: