Hun voksede op i en lille lejlighed i en østeuropæisk betonblok i Slovenien og hendes far var medlem af kommunistpartiet.

Efter årsskiftet kan 46-årige Melania Trump flytte med sin mand, den nyvalgte USA-præsident Donald Trump, ind i Det Hvide Hus i Washington som landets nye førstedame.

Men for Donald Trump har hun ikke været den første dame, som han har indgået ægteskab med. Faktisk er hun hans tredje ægtefælle, og det vil være historisk for en USA-præsident.

Samtidig er Melania Trump den første amerikanske præsidentfrue, der er først i et kommunistisk land, og hun vil også være den første ikke-amerikanskfødte præsidentfrue siden John Quincy Adams engelskfødte kone Louisa, som blev førstedame helt tilbage i 1825.

Melania Trump blev født i byen Sevnica 26. april 1970 i det daværende Jugoslavien. Hendes kommunist-far var bilforhandler i en statsejet virksomhed, og hendes mor var syerske.

Allerede som 16-årig gjorde Melanija Knavs' skønhed det dog muligt for hende at prøve lykken som model i udlandet, og i 1996 flyttede hun som indvandrer til New York, hvor hun to år senere mødte Donald Trump under en modeuge.

På det tidspunkt var Donald Trump stadig gift, men separeret fra sin anden kone - Marla Maples. Og da han mødte Melania, var han strengt taget på date med en anden kvinde, men han greb chancen og pressede hårdt på for at få Melanias telefonnummer, selv om hun i første omgang afviste ham.

Men i 2005 blev Melanija Knavs til fru Melania Trump ved et storslået luksusbryllup i Palm Beach i Florida under overværelse af diverse celebre gæster, blandt andre Trump-parrets nuværende modstandere i kampen om Det Hvide Hus, Bill og Hillary Clinton. Og året efter opnåede Melania Trump amerikansk statsborgerskab.

Hendes engelsk er stadig præget af en østeuropæisk accent, men til gengæld taler hun ud over sit slovenske modersmål desuden også serbokroatisk, fransk, tysk og italiensk.

Inden hun skulle køres i stilling som mulig præsidentfrue har hun ikke været karrig med at vise sin velskabte modelkrop frem offentligt. Særligt en serie nøgenbilleder, der i år 2000 blev bragt på forsiden af magasinet G.Q. har været bragt frem under valgkampen. Blandt andet af støtterne til en af Donald Trumps republikanske konkurrenter som præsidentkandidat, Ted Cruz. Men det var heller ikke nok til at slå Trump-parrets vej mod Det Hvide Hus ud af kurs.

Selv tog hun da også postyret om billederne helt roligt:

»Billederne var lidt vovede, men ikke noget særligt. Det var en del af mit job dengang - og jeg havde stor succes,« sagde hun til tv-kanalen ABC.

Sammen har hun og Donald den nu 10-årige søn Barron, der ved faderens triumftale efter den overraskende valgsejr tydeligvis havde været så længe oppe, at han sent på natten kæmpede for at holde sig vågen.

Ifølge meningsmålingerne - og deres troværdighed er jo ikke i speciel høj kurs for tiden - er hun foreløbig ikke videre populær blandt amerikanerne, der i sin tid bedre kunne lide Hillary Clinton som ny førstedame. Den mest populære førstedame i nyere tid var dog Barbara Bush, der var gift med George H.W. Bush.

Inger H Dalsgaard, der er lektor på Institut for Sprog, Litteratur og Kultur ved Aarhus Universitet og forsker i amerikanske førstedamer. Hun vurderer, at den kommende førstedame allerede har været mere igennem end hendes forgængere under valgkampen.

Der har allerede været kritik af den nye førstedame. Hun er blandt andet blevet beskyldt for at plagiere en tale, som Michelle Obama holdt i 2008. Også andre sager har bragt hende i mediernes søgelys.

Ifølge Inger H. Dalsgaard er det usædvanligt, at førstedamer har været så meget postyr igennem under en valgkamp. Men alligevel vurderer hun, at "det skal nok gå".

»Det er hurtigt glemt. Førstedamen bliver som regel behandlet pænt. De lever på en måde i en beskyttet boble,« siger lektoren til Ritzau.