Der er mange penge at tjene, hvis man går efter den rigtige videregående uddannelse. De bedst lønnede med en lang uddannelse tjener i gennemsnit fire gange så meget som dem med lavest løn.
Mejeriingeniørerne slår økonomerne på lønnen. Når de unge kloge hoveder skal vælge uddannelse, gælder det om at gå efter at blive mejeriingeniør, forsikringsmand i form af aktuar eller søge ind på Copenhagen Business School, hvis der skal ekstra løn på kontoen. Blandt de videregående uddannelser er det dem, som giver den højeste årlige gennemsnitsindkomst.
Det viser beregninger, som den liberale tænketank CEPOS har udarbejdet for Berlingske Business.
Der er i alt 218 uddannelser, og der er stor spredning fra top til bund til trods for, at mange af uddannelserne tager nogenlunde samme tid at gennemføre. Lidt overraskende er det mejeriingeniørerne, der i dag bliver uddannet på Københavns Universitet, som topper listen med en indkomst på lige over 1,24 mio. i gennemsnit. Nederst ligger blandt andet en designer- og pædagogikuddannelse med indkomster på eller lige under 300.000 kr.
Traditionelt ligger økonomer højt på en sådan liste, og syv ud af de 12 kandidater, som tjener over én mio. kr., kommer fra Copenhagen Business School, CBS. Den hæderkronede cand.polit. fra Københavns Universitet ligger på en femteplads.
Både Dansk Industri, Dansk Erhverv og CEPOS mener, at de unge i langt højere grad skal skele til den slags lister, når de vælger uddannelse.
»Produktivitetskommissionen viste, at unge i høj grad søger ind på uddannelser med lav forventet løn og høj ledighed. Det kan ændres via bedre incitamenter. F.eks. kan man fjerne topskatten. Desuden kan man overveje at supplere med brugerbetaling på videregående uddannelser. Det vil betyde, at unge i øget omfang vil betragte uddannelse som en investering,« siger cheføkonomi i CEPOS, Mads Lundby Hansen, der understreger, at det ikke er så underligt, at en del kandidater fra CBS tjener godt, fordi uddannelserne fokuserer på ledelse, og hvordan virksomhederne øger deres indtjening.
Ser man isoleret på CBS er det dog tydeligt, at billedet ikke er entydigt. De mere hårde uddannelser fra det københavnske universitet såsom finansiering og revision trækker fra med solide lønninger. Modsat er det med nogle af de mere bløde uddannelser herunder flere sproglige kandidater fra CBS.
Gå ikke kun efter løn
Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof understreger, at de unge ikke alene skal gå efter løn, når de vælger uddannelse. Men vi er på vej ind i en tid, hvor der bliver uddannet flere og flere akademikere, og mange af dem vil have svært ved at få job.
»Vi har en kontrakt om gratis uddannelser mod beskæftigelse i Danmark. Men desværre er der kontraktbrud for forudsætningen om, at folk skal i beskæftigelse efter endt uddannelse. De skævheder, vi ser i unges uddannelsesvalg og arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, vil blive endnu stærkere i fremtiden, hvis ikke vi gør noget. Vi skal arbejde mere med at få de unge til at vælge de uddannelser, som der er brug for,« siger Charlotte Rønhof, der påpeger, at mejeriingeniørerne og aktuarerne, som scorer høje lønninger, er to meget små uddannelser.
»Ser man øverst og nederst på listen, så er det mejeriingeniørerne mod designerne. Det er begge uddannelser med få kandidater, men den store forskel er, at mejerierne skriger efter folk,« siger Charlotte Rønhof.
Uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen ser den klare sammenhæng, at de bedst lønnede er de uddannelser, som er mest målrettet det private erhvervsliv.
»To tredjedele af fremtidens kandidater med videregående uddannelse skal ansættes i det private. Høj løn for de færdige kandidater er ofte lig lav ledighed. Det bør de unge se på, og der er tendens til, at flere unge vælger uddannelser, hvor de også kigger på jobmuligheder – men der er mange, der fortsat tænker mere med hjertet. I den sammenhæng er det godt at se på løn og ledighed for at få både hjertet og hjernen med i valget af uddannelse,« siger Mette Fjord Sørensen.