Det amerikanske sladdermagasin In Touch Weekly erfarer, at popstjernen på sin igangværende verdensturné, MDNA - som i øvrigt lægger vejen forbi Parken i København 2. juli - rejser med et personalemandskab på 200 mennesker, herunder 30 livvagter, personlige kokke, en yogainstruktør, en akupunktør og en renseridame.
Og det er ikke alt. Ifølge magasinet forlanger hun, at hendes omklædningsrum er udstyret med 20 internationale telefonlinjer, at det er betrukket med et særligt stof og fyldt med liljer og hvide og lyserøde roser.
Når den 53-årige efter showet trækker sig tilbage til sit hotelværelset, skal det føles som hendes hjem. Derfor får hun alle møbler fjernet fra værelserne og erstattet med sine egne, som hun har sendt afsted i forvejen.
BNB