Her er Katie Holmes fremtid
Nu er det slut med sjuske-looket!
Nu er det slut med sjuske-looket!
Imens Hollywood-parret Tom Cruise og Katie Holmes kioskbasker af en skilsmisse granskes ivrigt fra alle kanter, gisnes der om, hvad Katie Holmes mon vil fylde dagene med (udover at svømme i et klækkelige underholdningsbidrag, naturligvis), når konstellationen TomKat er en saga blot.
Ifølge Women's Wear Daily planlægger den 33-årige Dawson's Creek-stjerne, at lægge endnu mere hjerteblod og knofedt i sin karriere som designer. I dag afslører WWD således, at Katie Holmes og forretningspartneren Jeanne Yangs brand Holmes & Yang, der blev lanceret i 2009, vil præsentere sit første modeshow nogensinde ved New York Fashion Week i september.
I tirsdags, da Tom Cruise fejrede 50-års fødselsdag med meget mindre festivitas end planlagt (ifølge People skulle parret have været i Island sammen), trådte Katie Holmes moderigtigt ind i fremtiden under optagelserne til Project Runway i New York. Og det var ikke den lettere sjuskede Katie Holmes iført slidte jeans, sneakers og hestehale, som spankulerede rundt i New York. Katie Holmes post-skilsmisse inkarnation var chic, poleret og iført en marineblå Holmes & Yang kjole og sexede stiletter fra Roger Vivier. Skuespillerindens transformation var så imponerende, at Karl Lagerfelds muse (og kat) Choupette twittede følgende:
- Det bedste ved Katie Holmes skilsmisse fra Tom Cruise er, at hun endelig kan gå med høje hæle igen! (Gid det var ligeså 'nemt' for mig!).