Den svenske tøjmastodont har registreret varemærket & other stories
I sidste uge kom det frem, at H&M lancerer et nyt luksusmærke.
Ifølge svenske Dagens Industri er den tidligere Whyred designer Behnaz Aram kørt i stilling som chefdesigner for H&Ms kommende brand.
Og den svenske tøjgigant, der i 2007 lancerede den eksklusive kæde Cos, satser således på at øge konkurrencedygtigheden i den dyre ende af markedet, skriver Dagens Industri.
Luksusbrandet kommer ifølge Dagens Nyheter til at hedde & other stories. Et varemærke og logo, som H&M allerede har registreret på verdensplan.
Ifølge Dagens Nyheter åbner H&M en lang række & other stories butikker i Europa i 2013.
Del: