Efter hård kritik fra Folketingets Ombudsmand har Justitsministeriet nu valgt at udlevere det omstridte notat om Henrik Sass Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse til hovedpersonen selv.
Det var rocker-kontakt der betød, at Henrik Sass Larsen ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt. Det fremgår af det omstridte notat, som justitsministeren her til aften har sendt til Sass Larsen, og som BT er i besiddelse af.
Det var angiveligt forholdet til Suzuki-Torben, alias Torben Ohlsen Jensen, der betød, at Henrik Sass Larsen ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt.
I notatet hæfter Politiet sig ved episoden i Hugo's Vinkælder i Køge, som BT tidligere har beskrevet. Det fremgår blandt andet af notatet, at der er en som har ageret som har ageret bodyguard for Sass Larsen, og de omtalte sms-beskeder, som Henrik Sass Larsen tidligere har omtalt fremgår også i notatet.
- ...Henrik Sass Larsen har i mindst et tilfælde benyttet sig af (overstreget navn) position som ledende bandemedlem, idet (overstreget navn) har ageret vagt/bodyguard, fremgår det blandt andet af notatet.
Ifølge politiet er det i første omgang episoden på Hugo's Vinkælder i Købe den 20. maj, der bliver fatal.
Her har BT tidligere fortalt, at Tommy Kamp ringede efter Torben Ohlsen Jensen, fordi han og Henrik Sass Larsen følte sig utrygge på værtshuset.
- Omkring kokken 23.40 ringede Tommy Kamp til mig og fortalte, at han sad nede på Hugos Vinkælder og gerne ville have, at jeg kom forbi, har Torben Ohlsen Jensen fortalt.
I politiets notat er de pågældende navne streget over. Men det fremgår, at der bliver ringet efter en, fordi Henrik Sass Larsen og en anden bliver truet. Politiet konkluderer, at Henrik Sass Larsen og vennen har benyttet en ledende Bandiosmedlem til at beskytte dem.
Politiet har også noteret sig, at Henrik Sass Larsen modtog en SMS-besked den 21. maj:
- Hej Sass... Talte med (navn streget over)..... Bad ham lukke røven.... De skal bare skrubbe af Husk Sasss Vi er de stærkeste.....
BT har i dag talt med Suzuki-Torben der siger, at det formentlig er ham, der indgår i notatet.