Motions-pionererne, der har været med i alle E-løb, fejres i skoven
Hvad har disse 22 motionspionerer til fælles? Svar: De skal være med i Eremitageløbet for 45. gang.
Rundt regnet dobbelt så mange vil fejre 45 års jubilæum søndag 6. oktober i Dyrehaven.
Er du også en af veteranerne, der har været med i Familien-Danmarks motionsløb nr. 1 hvert eneste år siden starten i 1969, men ikke er på nedenstående liste, skal du maile til Eremitageløbets ledelse ved journalist Peter Fredberg (fred@bt.dk) og oplyse navn, postadresse, alder og størrelse på t-shirt.
På selve E-dagen fejrer vi 45 års jubilarerne i skoven. De starter to minutter før resten af feltet i specielle jubilæums-trøjer fra Marathon Sport, så de kan blive hyldet på behørig vis.
Her er 22 jubilarer:
Peter Skov, Smørum, Erik Trolle, Hellebæk, Ole Iversen, Greve, Ib Steen Olsen, Virum, Flemming Skouboe, Hvidovre, Leif Rantzau, Sorø, Flemming Aureld, København Ø, Poul H. Petersen, Ganløse, Ole Jacobsen, Søborg, Flemming Rasmussen, Vallensbæk, Arne Rasmussen, Måløv, Slawek Szrenk, Kastrup, Vagn Krogh Hansen, Søborg, Jens Sund, Vedbæk, Ulf Bondesen, Ballerup, Torben Svejstrup, Rudkøbing, Ejvind Brath Jensen, Farum, Bent M. Jering, Gentofte, Jørgen Poulsen, Valby, Bjørn Ask Hansen, Herning, Mogens Laybourn, Ølstykke, Bent Frandsen, Rødovre.
Den ældste er 85-årige Vagn Krogh Hansen, mens Jørgen Poulsen er to år yngre. De yngste jubilarer er Ulf Bondesen og Bent M. Jering, der begge er 65 år. I de første år skulle man være fyldt 20 år for at deltage.
Du kan stadig tilmelde dig E-løbet. Læs mere og tilmeld dig på www.elob.dk