Danskere, der skal optage boliglån, bliver ofte bedt om at svare på spørgsmålet: Er du til risiko eller til sikkerhed? Med andre ord - vil du gerne spise godt eller sove godt?
Lige nu kan det være fristende at tage imod den historisk lave rente på flekslån, der har taget endnu et dyk efter Storbritanniens EU-exit. Investorerne vil lige frem betale for at låne penge til danskere, der nu kan få et lån til minus 0,31 procent i rente.
Flekslånere er dog sårbare, for hvis renteniveauet stiger, vil det hurtigt vise sig som en dyrere månedlig ydelse.
Derfor vælger mange danskere i stedet fastforrentede lån.
Men hvorfor ikke tage det bedste fra begge verdener? Mange danskere er slet ikke opmærksomme på, at de har mulighed for at kombinere fast og variabel rente, men det kan være en oplagt løsning, lyder det fra eksperter, som BT har talt med.
LOG IND PÅ BT PLUS og læse meget mere om det oversete superlån. Ved at kombinere fast rente med flekslån kan du både udnytte den lave rente og sove godt om natten.
Du får:
Artikel: Her er det oversete superlån
Guide: Kombi-lånet -få både sikkerhed og lav rente
Artikel: 'Løsningen passer godt til vores økonomi'
Artikel: Efter brexit: negative renter
Oversigt: Så meget kan der spares
Ved at kombinere fast rente med flekslån kan du både udnytte den lave rente og sove godt om natten.
Danskere, der skal optage boliglån, bliver ofte bedt om at svare på spørgsmålet: Er du til risiko eller til sikkerhed? Med andre ord - vil du gerne spise godt eller sove godt?
Lige nu kan det være fristende at tage imod den historisk lave rente på flekslån, der har taget endnu et dyk efter Storbritanniens EU-exit. Investorerne vil lige frem betale for at låne penge til danskere, der nu kan få et lån til minus 0,31 procent i rente.
Flekslånere er dog sårbare, for hvis renteniveauet stiger, vil det hurtigt vise sig som en dyrere månedlig ydelse.
Derfor vælger mange danskere i stedet fastforrentede lån.
Men hvorfor ikke tage det bedste fra begge verdener? Mange danskere er slet ikke opmærksomme på, at de har mulighed for at kombinere fast og variabel rente, men det kan være en oplagt løsning, lyder det fra eksperter, som BT har talt med.
»Folk har tit meget forudindtagede holdninger omkring, hvad det rigtige lån er. Vi skal enten have et fastforrentet lån eller et flekslån. Ikke alle ved, at man kan kombinere det, men de er undskyldt, for bankerne nævner det desværre sjældent som en mulighed,« siger Martin Riedel, der er privatøkonomisk rådgiver hos Realkreditkonsulenten.dk.
Både sikkerhed og rentegevinst
Han mener, at der er et uudnyttet potentiale for mange låntagere:
»Selv om man godt vil have en høj grad ad sikkerhed, kan det godt være, at man stadig føler, det er o.k. at løbe en mindre risiko på noget af det. Derfor giver det mening at blande. Så får man udnyttet, at der er en lav rente og løber en begrænset risiko uden at sætte det hele over styr,« siger Martin Riedel til BT.
Beregninger, som Realkreditkonsulenten har foretaget for BT, viser forskellen i kroner og øre på et fastforrentet lån og et kombi-lån. For et boliglån på to mio. kr. er den månedlige ydelse efter skat på et fastforrentet 2,5-procentlån 7.680 kr. Vælger man en kombination, hvor den ene halvdel står i fast rente og den anden halvdel står i et kortrente-lån til en rente på 0,15 procent, er den månedlige ydelse efter skat 7.281. Det giver over fem år en forskel på 26.758 kr.
Hvis renten i perioden forbliver uændret, så er der også en stor gevinst at hente i form af mindre restgæld. Efter fem år vil restgælden således være 42.669 kr. lavere med kombi-modellen.
»Om det kan betale sig eller ej, afhænger selvfølgelig af rentens udvikling. Men ved at vælge en kompromis-løsning er du under alle omstændigheder sikker på, at du ikke kigger tilbage om fem år og ser, at du tog den helt forkerte beslutning,« siger Martin Riedel.
Relevant for mange
Sonia Khan, der er boligøkonom hos Realkredit Danmark, oplyser til BT, at det er de færreste låntagere, der deler lånet op i to. Men hun er helt enig i, at kombinationen faktisk vil passe godt til rigtig mange danskeres risikoprofil.
»Det er relevant for rigtig mange. Mange vil nok i bund og grund gerne have noget sikkerhed, men på den anden side synes man også, at den lave rente lokker på et variabelt forrentet lån.
Når man tager 50/50, så vil man aldrig ende i det bedst tænkelige scenarie, men til gengæld giver du også afkald på at ende i det værst tænkelige scenarie. Det vil i virkeligheden passe til mange mennesker, som ikke har lyst til at ligge yderligt,« siger Sonia Khan.
’Løsningen passer godt til vores økonomi’
For de fleste familier er det en spændende proces at lede efter nyt hus. Men der følger et element med i købet, som ofte kan få panderynkerne frem: Realkreditlånet.
Markedet er efterhånden en jungle af valgmuligheder, og derfor var det heller ikke nogen nem beslutning, da Benjamin Funder skulle skrive under på en ny låneaftale.
Den 42-årige afdelingschef og hans familie har for nylig solgt lejligheden på Østerbro i København for at flytte i hus i den nordsjællandske by Espergærde.
Som Benjamin Funder forklarer, har han det godt med at kende sine fremtidige udgifter nogenlunde.
»Når man låner nogle penge i 30 år, er det meget rart, at man nogenlunde kan forudse, hvor meget man skal betale hver måned. Mange ting kan ændre sig i livet – både hvor meget man tjener, og hvordan ens økonomiske situation ellers ser ud. Men man kan være stensikker på, at banken altid skal have deres penge,« siger han.
Betaler hurtigere af
Selv om det umiddelbart er fast rente, der passer bedst til Benjamin Funders temperament, er han dog villig til at påtage sig en risiko på en mindre del af lånet for at udnytte den lave rente og komme hurtigere af med gælden. Omkring en femtedel af lånet har han derfor taget som et variabelt F5-lån.
»Det er et spørgsmål om at få så meget af gælden, som vi er parat til at gamble med, nedbragt så hurtigt som muligt. Løsningen passer godt til vores økonomi,« siger Benjamin Funder.
Han søgte hjælp hos rådgivningsfirmet Realkreditkonsulenten, da han skulle finde frem til det rigtige produkt.
»Der er utrolig mange ting, man skal sætte sig ind i, som f.eks. skøde, tinglysning og kursskæring. Det er ikke nogle begreber, som man ikke render og bruger til hverdag. Derfor er det rart at få det forklaret på menneskesprog.«
Efter brexit: Negative renter
Boligejere med såkaldte rentekort-lån kan nu se frem til negative renter.
Efter brexit – Storbritanniens farvel til EU – har renterne taget endnu et dyk nedad til et historisk lavt niveau.
Med en rente på minus 0,31 pct. får boligejerne nu reelt penge af investorerne for at låne penge – hvis man ser bort fra de bidragssatser, som låntagerne betaler.
Den rente, boligejerne skal betale for deres lån det næste halve år, afhænger af det tidspunkt, deres lån er udstedt på. De bedst stillede boligejere får en rente på bare -0,31 pct., mens øvrige boligejere får en rente på enten -0,01 pct. eller +0,08 pct.
Tager man udgangspunkt i et lån på 1 mio. kr. uden afdrag og en rente på -0,31 pct., betyder det, at boligejerne skal betale en samlet ydelse på 409 kr. om måneden efter skat i andet halvår af 2016. Ydelsen består af en renteindtægt på 258 kr. og et bidrag på 875 kr.