Glem alt om det danske sommervejr. Se hvor dine feriekroner rækker længst.
Vil du have valuta for pengene på din sommerferie, så skal du i Europa tage til Bulgarien eller Tyrkiet – eller du skal tage endnu længere væk, til Sri Lanka eller Thailand.
Her får du to til tre gange så meget for dine lommepenge, som hvis du holder ferie i f.eks. Egypten, Kreta eller Kroatien. Det viser helt nye tal fra feriepris-indekset (Post Office Holiday Barometer 2012), der årligt tjekker prisniveauet i 40 lande.
Her kan du se, hvad populære feriekøb som en kop kaffe, en lokal øl, solcreme og en tre-retters menu for to med husets vin koster. Og der er kæmpe forskel på, hvor meget du får for dine penge.
Så når feriebudgettet skal skrues sammen, er det en rigtig god idé at se på, hvor pengene rækker længst, fortæller Lars Johansen, der er redaktør på BT Rejser.
- Det er altid en god idé at se på de samlede udgifter, når man planlægger sin ferie, for ellers risikerer man nemt, at feriebudgettet sprænges undervejs. Især når man er en familie, kan man komme til at bruge mere end planlagt hjemmefra.
Hvis du ikke allerede har planlagt sommerferien, så er der god grund til at begynde nu – hvis du altså vil have sol og varme. For der er ikke udsigt til, at det danske sommervejr er på vej, fortæller Jesper Rasmussen, meteorolog ved DMI med ansvar for langtidsprognoserne.
- Der er ikke noget, der tyder på, at der kommer en lang og stabil periode med sommervejr i juli og august. Det bliver ikke solskin og 25 grader, siger han.
Med BT Plus får du:
- Oversigt over 13 populære, europæiske feriedestinationer samt 5 oversøiske rejsemål
- Se hvor det er billigst at købe 3 retters menu, vin, øl, vand, cola, kaffe, solcreme, myggebalsam og cigaretter
- Gode råd til billig ferie
- Feriepris-indeks over 52 lande: se hvor det er billigst at holde ferie
BT PLUS anbefaler også:
Det betyder tallene:
X-Change Ferieindeks viser, hvad det koster at holde ferie i 68 lande i hele verden sammenlignet med Danmark. Danmark er indeks 100 på listen, hvilket betyder, at når f.eks. Bulgarien er indeks 52, så er priserne i Bulgarien ca. det halve af priserne herhjemme.
Udregningerne tager afsæt i de typiske turistudgifter som en middag for to på en mellemklasse restaurant, en 5 km lang taxatur, en overnatning i et dobbeltværelse på et mellemklassehotel. Priserne er gennemsnitspriser for hele landet.
Her er de billigste lande: (Klik på billedet for fuld størrelse)