Hvor skal Danmarks atomaffald opbevares? Politikerne har udskudt den endelige beslutning, men danskerne selv har nogle noget alternative bud i ærmet - som Brøndby Stadion og Folketinget.
Skal Danmarks atomaffald opbevares i Peblingesøen i København? Eller måske på Strandvejen? Eller skal vi bare give det hele til svenskerne?
Det er bare nogle af de kreative bud, som fagbladet Ingeniørens læsere er kommet med, efter et enigt Folketing i sidste uge valgte at droppe planerne om et såkaldt slutdepot for atomaffaldet og i stedet valgt en mere midlertidig løsning med et mellemdepot.
Kertinge Mark i Kerteminde, Rødbyhavn på Lolland, Thyholm, Thise, Skive og Paradisbakkerne på Bornholm var de fem steder, der blev nævnt som som mulige slutdepoter, men nu skal Folketinget altså blive enige om et nyt sted.
Hos Ingeniøren kan du selv komme med dit kreative bud på, hvor slutdepotet skal ligge. Herunder - eller i billedhjulet øverst i artiklen - kan du se et udpluk af de bud, der er kommet ind.