Det bliver Rikke Poulsen, der skal vogte det danske mål fra start i Danmarks første kamp i aften ved håndbold-EM i Ungarn mod Ukraine.

»Hun var med i begge opgør da vi tidligere i år besejrede Ukraine i EM-kvalifikationen. Hun kender dermed deres skytter, «siger assisterende landstræner Ulrik Kirkely.

Hermed må Sandra Toft, der så sent som i sidste weekends Golden League spillede fremragende, tage til takke med en reservetjans.

»Vi ser frem til kampen. Det er første EM-opgave. Derfor vil der nok være lidt nervøsitet. Planen er at vi skal komme med stor aggressivitet i alle aktioner, «siger Ulrik Kirkely

Danmarks angrebsformation: Rikke Poulsen - Trine Østergaard, Line Jørgensen, Kristina Kristiansen (bytter med Pernille H. Larsen i forsvaret), Mette Gravholt (bytter med Louise Svalastog i forsvaret), Stine Jørgensen og Ann Grete Nørgaard.