Her er Danmarks bedste og værste fodboldkommentatorer
Per Frimann er bedst, John Faxe Jensen værst. Det mener sporten.dks læsere.
Per Frimann er bedst, John Faxe Jensen værst. Det mener sporten.dks læsere.
1. Per Frimann, 22% af stemmerne
Har været på TV3 i årevis. Kendt som sikker sidevogn hos Carsten Werge.
2. Morten Bruun, 19 % af stemmerne
Den tidligere topspiller har i en årrække kommenteret på især spansk og engelsk fodbold. Kommenterer i dag på 6’eren
3. Jesper Grønkjær, 17 % af stemmerne
Den tidligere FCK-profil har siden karrierestoppet været kommentator hos Viasat
4. Jan Mølby, 15% af stemmerne
Var i flere år medkommentator på landskampe på TV2. I dag er han med på holdet hos Viasat, hvor han kommenterer Premier League og Champions League
5. Peter Kjær, 6 % af stemmerne
Har været med på Viasat i en årrække. Både med omkring Superliga og Champions League
5. Erik Rasmussen, 6 % af stemmerne
En af profilerne på den relativt nye Canal 9, hvor 'Tryllerik' beskæftiger sig med Superliga, spansk fodbold og Europa League
7. Jesper Thygesen, 5 % af stemmerne
Den tidligere Silkeborg-spiller er lyden af mandagskampe i Superligaen. Nu også med omkring Champions League
7. Mikkel Bischoff, 5% af stemmerne
Premier League er hans primære ekspertområde både i studiet og ved mikrofonen på 6’eren
9. Stig Tøfting, 4 % af stemmerne
Plæneklipperen skærer igennem på Canal 9 - især omkring superligakampene.
10. John Faxe Jensen, 2 % af stemmerne
Ekspert på engelsk fodbold på 6’eren, var også med som kommentator for DR ved EM-slutrunden i Polen/Ukraine
Det siger læserne:
- Det er altid fedt og se Mølby, når han snakker. Han siger tingene lige ud. Husker stadigvæk en kamp med Chelsea i CL, hvor han var efter en meget doven Drogba i hele kampen. Det var sjovt og rigtigt det han sagde.
- Snakker man Friman og Werge - de er jo super gode sammen...Mikkel Bischoff og Faxe er gode, forstår ikke altid den kritik, Faxe får... Erik Rasmussen ødelagde lidt for sig selv med den sexsag. Hvorfor sku vi vide det???Tøffe er fin, men ku klæde ham, hvis han var mere nede på jorden.
- Det kan da kun være stig Tøfting. Han siger det hele rent ud ikke noget bliver pakket ind derfor min stemme.
- Synes klart, at en mand som Mikkel Bischoff fortjener større kredit. God til at analysere og fortælle i løbet af kampen, snakker meget.
- Jan Mølby?? Fatter jeg ikke, manden siger jo næsten ikke noget i løbet af en kamp, og når han endelig åbner munden bliver det noget ala. "...gør han ikke det?"
- Han Mølby virker altså alt for tør og kedelig til at kommentere kampe. Frimann er dygtigere og god til at analysere, virker glad.
- Uden tvivl Mikkel Bischoff! Klart. 100% opdateret og altid objektiv... I modsætning til Morten Bruun.
- Thygesen er ubetinget den mest velovervejede medkommentator. Saglig, vidende og i stand til også at snakke om de psykologiske og mentale aspekter. Frimann og Kjær kan passende dele andenpladsen.
- Mølby eller Bruun...de er nemlig ikke forudindtagede, - eller holder i hvert fald pænt for dem selv, hvem de holder med. I modsætning til MANGE andre på listen. En anden faktor - som efterhånden er rent ud sagt p.... irriterende hos alle andre: De herrer Mølby og Bruun sidder ikke og kloger sig med ligegyldig statistik, som de sidder og læser op af et eller andet fodboldleksikon. Bruun har endda en fænomenal hukommelse om spillere/klubber/sæsoner, der er mange gange bedre end diverse papegøjers oplæsning fra en skærm med facts.
- Mølby får helt sikker min stemme. Jeg ved han er 110 % Liverpool fan, men trods det har han ingen skrupler med at stå på Anfield og klandre spillerne en for en med navn efter en CL-kamp, hvor de har spillet dårlig.
- Jeg synes Mølby er god - han er ikke bleg for at "kritisere" spillerne. Det sker kun ALT for sjældent. Hvor tit ser vi ikke et nemt boldtab eller en lad aflevering, der må kommentatorerne være mere efter spillerne, der må kunne forlanges mere på topniveau.
- Piece of cake: Morten Bruun er uden enhver tvivl Danmarks bedste: Rolig og saglig og så til alle tider ualmindeligt velformuleret.
- Morten Bruun - Der König er helt klart den bedste medkommentator. Hans faglige kunnen og knivskarpe kommentarer er priceless og hans fodboldmæssige viden er uovertruffen.
- Per Friman er klart bedst. Han har energi og (fodbold)glæde. Han er dygtig i sine analyser og formidler dels taktik og spilforståelse, dels alm. fodboldsladder/gosssip