Her er boligmarkedets vindere
Realkreditrådet har i dag frigivet tal for prisudviklingen på parcel og rækkehuse, og de udgør nok engang dyster læsning for boligejerne. Men det er ikke i alle landets kommuner, at tallene efterlader negative miner.
Realkreditrådet har i dag frigivet tal for prisudviklingen på parcel og rækkehuse, og de udgør nok engang dyster læsning for boligejerne. Men det er ikke i alle landets kommuner, at tallene efterlader negative miner.
Hos parcel- og rækkehusejere i Odder vil dagens tal eksempelvis højst sandsynligt give anledning til et smil. Slagspriserne i fjerde kvartal af 2011 er nemlig 13,7 pct. højere, end de var året før, og det betyder, at den jyske kommune har den største procentuelle fremgang i Danmark. De følgende fire pladser på den positive liste indtager Langeland, Brøndby, Samsø og Kerteminde, og det er ikke overraskende, mener Mikkel Høgh, Seniorøkonom hos BRF Kredit.
Realkreditrådets tal for fjerde kvartal i 2011 er helt generelt set ubehagelig læsning for de danske boligejere. I 81 af landets 98 kommuner er boligpriserne gennemsnitligt faldet med otte pct. på et år, og hvis man alligevel har trodset prisudviklingen og besluttet sig for at sælge, har det i langt de fleste tilfælde været med økonomiske tab til følge.
- Sælgerne har øget prisnedslagene på deres huse i løbet af 2011. Nedslagene er gået fra knap 11 pct. i årets første kvartal til 14 pct. i årets sidste kvartal. For et typisk dansk hus svarer det til en stigning i prisnedslaget på 57.000 kr., der nu i gennemsnit ligger på 250.000 kr. Det vidner om den forværring, som vi har set på boligmarkedet i 2011, siger Ane Arnth Jensen, Direktør for Realkreditrådet.
Top 5: Positiv udvikling
Odder, 13,73%
Langeland,10,15%
Brøndby, 8,69%
Samsø, 8,63%
Kerteminde, 8,31%
Top 5: Negativ udvikling
Morsø, 30,03%
Bornholm, 25,90%
Ishøj, 22,96%
Halsnæs, 20,66%
Billund, 18,63%
Litserne, der er udarbejdet af BRF Kredit, indeholder udelukkende kommuner, hvor der er foretaget mere end 10 handler fra 4. kvartal i 2010 til 4. kvartal i 2011.