Den helt store vinder ved årets Reumert-prisuddeling, som blev holdt foran 1.700 publikummer i Operaen på Holmen, blev Det Kongelige Teater. Intet mindre end seks ud af de 15 Reumert-priser, herunder prisen for årets forestilling, gik til stykker eller skuespillere på Det Kongelige Teater.Årets instruktør blev for andet år i træk Elisa Kragerup, som i 2011 var den første debutant, der vandt en af de eftertragtede Reumert-priser.

I år blev hun så den første, der modtager prisen to gange i træk. Hun vandt for sine forestillinger »Det gode menneske fra Sezuan« og »Sonetter« begge på Det Kongelige Teater.

Showet er netop overstået og skuespilchef på Det Kongelige Teater, Emmet Feigenberg, har takket af. Konferencier for den stjernespækkede aften var skuespilleren Kristian Halken.

Her er alle Reumert-vinderne:Årets Forestilling: »Mågen«, Det Kongelige Teater.

Årets Kvindelige Hovedrolle: Kirsten Olesen, »Gengangere«, Det Kongelige Teater.

Årets Mandlige Hovedrolle: Jens Albinus, »Jeppe på bjerget«, Aarhus Teater.

Årets Instruktør: Elisa Kragerup, »Det gode menneske fra Sezuan« og »Sonetter«, Det Kongelige Teater.

Årets Scenograf: Kirsten Delholm, Jesper Kongshaug og Willie Flindt, »War sum up«, Hotel Pro Forma.

Årets Musikteater/Show: »Leonard Cohen Teaterkoncerten«, Aarhus Teater.

Årets Danseforestilling: »Living Room«, Tina Tarpgaard og Recoil Performance Group.

Årets Børne-/ungdomsforestilling: »Små Skridt«, Teater My.

Årets Opera: »Kvinden uden skygge«, Det Kongelige Teater.

Årets Dramatiker: Thomas Levin, »Peter og elgen«, Teater Grob.

Årets Sanger: Johan Reuter, »Kvinden uden Skygge« og »Cosi fan tutte«, Det Kongelige Teater.

Årets Danser: Alban Lendorf, »Etudes« og »Tjajkovskij pas de deux«, Det Kongelige Teater.

Årets Mandlige Birolle: Henrik Lund, »Singin’ in the rain«, Det Ny Teater.

Årets Kvindelige Birolle: Sigrid Husjord, »Oliver med et twist«, Nørrebro Teater.

Bikubens Hæderspris: Tim Rushton, Dansk Danseteater.

Juryens Særpris: »Blam«, Neander Teater.

Talentpriser: Ida Praetorius, Jesper Dupont, Lise Lauenblad, Lars Mølsted, Lila Nobel, Jacob Schjødt, Anne Zacho Søgaard og Julie Maj Jacobsen.