Her brænder ny arena til 55 millioner
Her stiger tyk, sort røg op fra Holstebros helt nye arena.
Her stiger tyk, sort røg op fra Holstebros helt nye arena.
Holstebros helt nye arena - som blev indviet 2. februar 2011 - brænder. Det er i forbindelse med pålægning af tagpap, at ilden opstod.
Brandvæsenet er nået frem og er i gang med at slukke branden.
Direktør hentet af politiet
Direktør i TTH, Jacob Jørgensen, står i øjeblikket uden for hallen og kan fortælle, at politiet hentede ham på kontoret.
Direktøren havde bemærket, at det lugtede lidt, men havde ellers ikke foretaget sig noget, inden politiet kom og kunne fortælle, at arenaen brændte.
Det drypper med vand inde i hallen.
Der er et stort hul i arenaens tag, fortæller vore journalister, der er på stedet og har været oppe på taget. De vurderer, at hullet er 5x5 meter. Men det er svært at vurdere, og der er stadig ild under taget.
Sirene afblæst
Advarselssirenen lød en overgang over Holstebro, men den er nu afblæst. Branden og røgen er nu under kontrol.
Det er i byggeriets ene hjørne, at branden er opstået. Brandfolk arbejder nu med at brække taget op.
Se billeder fra branden her.