Selvom 53-årige Henrik De Linde fra Aarhus er lam og kun kan bevæge øjnene, så er han arbejdsgiver for sine hjælpere. Hjælperne aflønnes af kommunen, der derfor har pligt til at føre tilsyn med, at forholdene hos Henrik De Linde er ordentlige.
BT har dog kunnet afdække, hvordan der i årevis er blevet taget alt for lange og dermed ulovlige vagter jævnfør arbejdsmiljøloven.
Det er også kommet frem, at Henrik er blevet efterladt i et sommerhus i Vestjylland med opkast ud over sig, og at han ikke altid får det vejrtrækningsapparat, som lægerne siger, han skal have.