Men han er her, fordi han i aftes fik overrakt Nordisk Råds Litteraturpris på 350.000 kr. for digtsamlingen "Drømmebroer" (Gyldendal).

"Jeg er lidt tal-blind, så derfor siger et tal som de penge, jeg får, mig ikke så meget på den måde. Jeg kan se, at det er mange penge. Men samtidig føler jeg mig lidt ydmyg og flov over at få så mange penge. Derfor deler jeg gavmildt ud til de hjemløse i København, når jeg møder dem. Jeg synes sgu' det er synd for dem. Derfor er jeg meget gavmild over for dem", smiler Henrik Nordbrandt, der slet ikke har gjort op, hvad han vil bruge pengene til - ud over velgørenhed.

"Da jeg sad nede i solen i mit hus i Spanien og havde fået beskeden var jeg selvfølgelig glad - og overrasket, fordi jeg ikke havde ventet at få prisen efter at have været indstillet tre gange. Jeg sad og nød vejret og glædede mig, men jeg kunne gøre op på den måde, at ud over et badeværelse, vil jeg bruge pengene til det og det. Jeg er jo ikke typen, der lægger budget. Jeg har altid kunnet klare mig økonomisk mere eller mindre. Pengene giver mig en masse valgmuligheder. Rejse, siger du. Jo, men det har også sine begræsninger. Jeg havde lejet et hus i Mexico, men jeg får jetlag på en måneds varighed, når jeg flyver så langt, så det måtte jeg opgive. Jeg kan heller ikke komme der hvor der er malaria. Det er ikke fordi jeg bliver syg af malaria, men jeg bliver hønesyg af malaria-pillerne, jeg var nærmest ved at dø. Så du kan nok se, at mine muligheder er ved at være begrænset. Derfor, penge har jeg et meget abstrakt forhold til. Når jeg er ude at holde foredrag, så får jeg 5.000, og det synes jeg måske nok er for meget. Jeg føler mig ydmyg og derfor får den hjemløse en gavmild skærv", siger Henrik Nordbrandt.

Privat lever han sammen med en kvinde, som han rejser sammen med og bor sammen med, når det passer ind i deres liv.

"Det bliver kun til en gang imellem, for jeg dur ikke til at leve sammen med nogen. Og hun har det på samme måde", fortæller Henrik Nordbrandt, som forinden på pressemødet på Christiansborg bl. a. sparkede ud efter de overfladiske medier - ikke mindst TV:

"Jeg har ikke selv noget i klemme. Jeg er blevet forkælet i hoved og røv. Men da jeg for godt et år siden var hjemme, var det dominerende en Robinson-ekspedition i TV, og bagefter handlede det mest om deltagerne, og flere af dem blev TV-stjerner. Jamen, hvor fladpandet og overfladisk kan det da blive?

Jeg kan en lille anekdote: Jeg sad til middag hos nogle tyrkiske venner i Tyrkiet. De kendte Danmark og talte dansk. En af dem sagde, jamen, det er trist, at man ikke kender en lyriker som Ivan Malinovski mere. En anden sagde: Det kan da ikke komme bag på dig: Danmark er jo et land af 5 millioner kulturelle analfabeter"

Nogle af dem er åbenbart ikke mere analfabeter, end at de med glæder læser lyrik af dig og af Pia Tafdrup - sidste års Nordisk Råds prisvinder



"Rigtigt, jeg understregede jo før, at jeg er forkælet i hoved og røv, som det jo hedder herhjemme. Der er en anden ting, der er fuldstændigt skævt herhjemme. På et tidspunkt diskuterede man om børnehave-børn burde spise halal-slagtet kød. Jamen du godeste, ved man ikke, at det er kriminelt at dræbe dyr. Og hvor består forskellen i de slagtemetoder på danske slagterier eller om dyret får halsen skåret over og blodet siver ned. Hvorfor skal børnehavebørn overhovedet spise kød," spurgte Henrik Nordbrandt, som indrømmede, at han var vegetar. Men dog ikke mere end, at han spiser kød, når han kommer ud:

"Får jeg en god dansk bøf veltilberedt, spiser jeg den da gerne"

"Det er jo heller ikke uden risiko?"

"Nej, men virkningen får vi jo først om 10-12, 20 år, mine kære kødædere", smiler Nordbrandt veloplagt ud til forsamlingen.

"Jeg har øvet mig i at sige noget i de senere dage ved de mange interviews, jeg har givet", sagde han, der deler sin tid i Danmark med ophold i lande omkring Middelhavet, fortrinvis Spanien og Tyrkiet. I øjeblikket mere det første land end det sidste.