Den nye Zlatan Ibrahimovic, et talent som Christian Eriksen og en blanding af tidligere Ajax-målmaskiner som Stefan Pettersson og Patrick Kluivert.
Sammenligningerne står i kø, når det gælder Danmarks nyeste stjerneskud, Kasper Dolberg, der med mål og storspil i efteråret har taget hele fodboldeuropa med storm.
Fra ukendt ungdomsspiller til nøglespiller på Ajax Amsterdams førstehold og nu nyudnævnt landsholdsspiller. Bare 19 år.
Og er det overhovedet muligt at holde benene på jorden, når man fra den ene dag til den anden går fra en anonym tilværelse til stjernestatus? Holdkammeraten i Ajax, den jævnaldrende dansker Markus Bay, har fulgt Kasper Dolbergs lyneventyr fra tætteste hold:
»Hvis der er én, der kan holde benene på jorden, er det ham,« slår han fast og fremhæver et eksempel fra forrige weekends storkamp mod ærkerivalen Feyenoord, hvor Kasper Dolberg stod for Ajax’ scoring og sørgede for endnu et nøk op ad det i forvejen glohede popularitetsbarometer i Amsterdam. Samme aften var Markus Bay og Kasper Dolberg som sædvanligt sammen, men i stedet for Dolbergske pralerier var det Markus Bay fra Ajax’ reservehold, Jong Ajax, der tog sig selv i at tale om målet.
{embedded type="node/webtv_link" id="47931369"}
»Så var det mig, der skubbede lidt til ham. Man kunne slet ikke mærke det på ham. Han er så stille og rolig omkring sin succes. Man kan overhovedet ikke mærke på ham, at der bliver snakket så meget om ham,« fortæller Markus Bay og fortsætter:
»Jeg har det selv sådan, at jeg får lidt gåsehud, hver gang han scorer. For mig er han jo bare min gode ven, der lige pludselig bliver hypet og scorer mål på samlebånd.«
Kasper Dolberg skiftede sidste sommer fra Silkeborg til Ajax efter at have fået Superliga-debut som 17-årig. I juli debuterede han – og scorede – for Ajax i en Champions League-kvalifikationskamp mod græske PAOK, og siden er succesen fortsat med ekspresfart.
En direkte modsætning til Kasper Dolbergs væsen, der er langt fra bulder og brag og store armbevægelser, fortæller Kasper Dolbergs far, Flemming Rasmussen.
Helt tilbage fra opvæksten i Silkeborg-forstaden Voel har Kasper Dolberg gået rundt i sin egen lille verden med fodbolden som kæreste eje. Nogle gange til forældres og fodboldtræneres frustration.
»Jeg ved da, at det var lige før, de første trænere i SIF (Silkeborg IF, red.) rev sig i håret.Hvad mener han? Hvad føler han? Hvorfor lader han sig ikke gå på af det der? Eller lader han sig gå på af det? De prøvede virkelig at få noget ud af ham, men svaret var altid: ’Det’ fint.’ Det er hans standardsvar,« lyder det fra Flemming Rasmussen med tryk på den jyske dialekt.
Og sådan er det fortsat.’Det’ fint’er stadig et af de flittigt benyttede standardsvar, når Kasper Dolberg er hjemme i barndomshjemmet i Voel i en sjælden pause fra træning og kampe i Ajax. Ikke fordi det skorter på spørgsmål fra angriberens stolte forældre, Kasper Dolberg har bare ikke brug for at tale om succesen.
»Vi har da lidt svært ved det nogle gange, for han siger ikke meget. Han har ikke noget behov for at fortælle, at han spillede foran så og så mange tilskuere, og at han skriver autografer i flere timer. Det skal vi høre andre steder fra.’Det’ fint’, siger han bare,« fortæller Flemming Rasmussen og erkender med et grin, at det nok nærmere er ham selv, der er lidt starstruck i forhold til de ikoner, der skoler hans egen søn som fodboldspiller. Ajax-koryfæer, som han selv fulgte fra skærmen.
»Så står jeg jo der og siger til Kasper: ’Kan du ikke fortælle noget?’ Jeg var selv vild med Dennis Bergkamp, der nærmest er hans mentor, og der er også (Edwin) Van der Sar og (Marc) Overmars. De er der jo alle sammen, og det er dem man hilser på og snakker med som ganske almindelige mennesker, men man synes jo bare... hold da kæft,« lyder det fra Flemming Rasmussen, som fortæller, at Kasper Dolbergs stille fremtoning også var et karaktertræk tilbage i skoletiden.
Tilbage i Amsterdam er Markus Bay den, der tilbringer mest tid sammen med Kasper Dolberg uden for fodboldbanen.
Begge teenagere begyndte deres ophold i Ajax hos hollandske plejeforældre, men begge har nu også fået deres egne lejligheder. I Markus Bays tilfælde flyttede kæresten for nylig fra Danmark til Holland, men ellers har Markus Bay og Kasper Dolberg primært haft hinanden.
Et venskab, som Kasper Dolberg i interview selv har peget på som afgørende for, at han så hurtigt er faldet til i storklubben.
»Vi bruger hinanden til at koble af. Vi behøver ikke at snakke om fodbold hele tiden. Vi går igennem stort set det samme med savn af venner og familie, så det har været en stor støtte for os begge at have en at snakke med, hvor det ikke behøver at handle om fodbold hele tiden,« siger Markus Bay, der længe har set et stort potentiale i Kasper Dolberg, men alligevel erklærer sig overrasket over, hvor hurtigt det er gået.
Nøjagtig som man er hjemme hos familien Dolberg Rasmussen i Voel, hvor man også forbereder sig på, at den aktuelle optur på et tidspunkt vil blive afløst af bump på vejen. En udfordring, som dog ikke bekymrer synderligt i fodboldhjemmet, selvom den hårde og til tider kyniske fodboldverden umiddelbart kunne lyde som et dårligt match med en stille type uden store armbevægelser. Som Kasper Dolberg.
»Man skal ikke tage fejl af ham. Han har det der, hvor han kan sige, at ham der, han skal ikke forbi mig. Det er bare gemt. Det kommer ud gennem fødderne i stedet for. Jeg har selv spillet meget håndbold, og vi er ikke dem, der råber og skriger før en kamp eller går forrest med attitude. Det gider Kasper slet ikke,« siger Flemming Rasmussen og understreger, at han ikke kan mærke forskel på Kasper Dolberg før og efter gennembruddet i Ajax. Men han ville da gerne se ham og høre lidt mere om det.
»Sidst han var hjemme fra Amsterdam, var han hjemme i en time den første dag, vi så ham nok ikke den næste, og så var han hjemme en halv time, inden han skulle flyve. Så det er ikke meget,« griner han.
Lige til sidst. Hvordan er det at høre sin søn blive sammenlignet med Zlatan Ibrahimovic?
»Haha, det er jo helt vildt. Man niver sig selv i armen og prøver bare at holde fødderne på jorden.«
Heldigvis er det lige præcis det, Kasper Dolberg gør bedst. Altid nede på jorden. Sådan er han bare.