Thomas Helmig, Bøgescenerne

For nu lige at lade os slå dét fast indledningsvis: 48-årige Thomas Helmig, Aarhus, er fremdeles en performer i særklasse herhjemme, og han har et aldeles fremragende backingband. Ligesom sange som ”Jeg ta’r imod”, ”Stupid Man” og ”Nu hvor du har brændt mig af” i 2013 stadig holder niveau på en helt anderledes solid facon, end mange af Helmigs samtidige – TV-2, Gnags og hvad-vi-har – kan prale af.

Sagt på en anden måde: På en aften, som i forvejen var overbefolket af prinser, så det kunne give enhver republikaner blod på den revolutionære tand, er ikke-længere-helt-så-unge Thomas fremdeles Hans Helmighed, Prinsen af Pop Danmark.

Respekt for det og i øvrigt tak for endnu en fin optræden, Thomas!

For desværre overskyggedes Thomas Helmigs optræden af, at det var svært – som i endog MEGET svært – at få lov at nyde samme.

Så ja, vi må til det igen – og så må jeg sgu tage de tæsk det måtte give: Der var alt, alt, ALT for mange foran Bøgescenerne, mens Helmig optrådte. Han fik så lov at give den i fri dressur oppe på scenen, men ude blandt bøgene var forholdene af en karakter, så de meget omtalte sardiner i tønde til sammenligning fik betænkelig lighed med en af de mere løsslupne optrædender fra River Dance-ensemblet.

Det ser sikkert enormt flot ud oppe fra scenen med alle de mennesker, men tro mig: Det er synd for både publikum og de optrædende, at store dele af førstnævnte er hensat til at ”nyde” koncerten via storskærme tilsat en vrangvredet lydbillede, fordi mange simpelthen ikke kan komme tæt nok på anlægget til for alvor at værdsætte musikken.

Sluttelig er det faktisk ikke mindst synd for Danmarks Smukkeste Festival, som gør klogt i at agte på deres gamle og sympatiske kongstanke om, at hér er sgu plads til alle – til nydelse af musikken og hinanden.

Sådan var det ikke til Helmig onsdag aften. Og det er som sagt synd for… nå ja; I har vel fattet melodien nu. Lad den nu for fanden ikke blive væk!