En ny regering plejer at være begunstiget af en vis portion medvind i vælgerkorpset. Det privilegie oplever Helle Thorning-Schmidts regering ikke. Meningsmålingerne er dårlige og personsagerne mange. Søndag aften havde statsminister Helle Thorning-Schmidt imidlertid en unik mulighed for at tale uimodsagt til befolkningen. Muligheden for at sætte dagsordenen. Sin egen dagsorden. En ny dagsorden. Muligheden for at træde i karakter som statsminister. 

LÆS OGSÅ: 

Leverede Thorning så varen med sin første nytårstale? Ikke rigtigt. Det blev snarere til ’Helles halve tale.’ Talen havde nu ellers et godt og længe savnet personligt anslag. Man nåede lige at få fornemmelsen af, at det var en statsminister med noget på hjerte, der talte til os fra Marienborg.

Thorning fortalte om de fremskridt, der generation efter generation er skabt til gavn for almindelige mennesker i Danmark. Om dengang hendes mormor var 15 år og oplevede, at kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Om sin mor, der voksede op i en tid, hvor Danmark kom fri af krigen og rationeringsmærker, og hvor der i mange hjem efterhånden kom både telefon og appelsiner og flæskesteg på bordet. Og Thorning mindedes sin egen opvækst, hvor kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet, og mulighederne var mange, og friheden til at vælge egen livsbane var reel.

LÆS OGSÅ: 

Tilsammen starten på en generationsfortælling, der kunne være blevet rigtig spændende og til mere end dét, hvis Helle Thorning-Schmidt havde grebet muligheden og indviet danskerne i, hvad det er, hun gerne selv vil opnå, mens hun har nøglerne til Statsministeriet. Hvad skal gøre dine døtre stolte, Helle? Hvad skal de fortælle om, når de ser tilbage på den tid, deres mor stod i spidsen for Danmarks regering? Det skulle gerne være mere end den bedrift, det var at få magten.

Søndag aften valgte Helle Thorning-Schmidt at fokusere på den økonomiske krise og mane til besindighed. ’De fede år ligger bag os. Vi skal forberede os på nogle magre år. Den kommende tid vil kræve meget af os,’ lød budskabet til danskerne. Jo, Danmark står midt i en alvorlig krise. Og resten af Europa med.

Herhjemme betyder et betragteligt underskud på de offentlige finanser, at vi betaler velfærd for penge, vi ikke har. Og svaret på krisen? Ifølge Thorning er det noget med at ’stille endnu hårdere krav til os selv,’ om at ’tage en ekstra tørn’ og om at forstå, at ingen bare kan kræve ind. En nytårstale er altid vigtig for en statsminister. Den tale, Helle Thorning-Schmidt holdt i aftes var i særklasse vigtig. Det var en tale til hele Danmark. Og en tale til de mange, der for tiden er i tvivl om regeringens holdbarhed.

De, der forventede, at statsministeren ville komme med konkrete bud på de bebudede reformer af skat, førtidspension og kontanthjælp, fik ikke svar. De, der håbede, at Thorning ville erkende, at alt ikke var gået, som hun stillede i udsigt, før Statsministeriet var hendes, lyttede også forgæves. Der er al mulig grund til økonomisk realitetssans, men tænk om Thornings krisefokus også havde været ledsaget af mere konkrete bud på løsninger. Løsninger, som kommende generationer vil kvittere for.