Helle Thorning møder forståelse for homo-dementi
Halvdelen af befolkningen mener ifølge måling, at statsministerens beslutning om at dementere homorygter var god.
Halvdelen af befolkningen mener ifølge måling, at statsministerens beslutning om at dementere homorygter var god.
Vælgerne har forståelse for, at Helle Thorning-Schmidt (S) valgte at dementere rygter, som ragede helt ind i politikerens privatliv.
Det skriver Politiken.
Statsministeren flyttede en hegnspæl af de større i grænselandet for offentlighedens kendskab til toppolitikeres privatliv, da hun sidste lørdag besluttede at dementere rygter om sin mands påståede homoseksualitet.
Med sin melding betrådte statsministeren nyt land i forhold til statsministre før hende, men alt tegner til, at vælgerne har forståelse for det skridt.
I en Megafon-måling for Politiken og TV 2 svarer 47 pct. af de adspurgte, at de mener, det var en »god« eller »meget god« beslutning at gå ud med dementiet. Omvendt mener 23 pct. det modsatte. Resten er uafklarede.
BNB