Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil udvide sin bebudede kickstart af dansk økonomi.

Af en ny plan for fremrykning af offentlige investeringer fremgår det, at regeringen vil lade sin såkaldte kickstart løbe over både 2012 og 2013 med initiativer for i alt 17,5 milliarder kroner, skriver Berlingske.

- Man har hele tiden troet, at der kun var plads til opstramninger efter 2012, men der er plads til, at vi både har vækstpakker i 2012 og i 2013, siger Helle Thorning-Schmidt.

- Det bliver en kickstart med så stor en volumen, at det vil kunne gøre en forskel og give den nødvendige optimisme i dansk økonomi, siger hun.

Hun udpeger anlægsprojekter som jernbanen mellem København og Ringsted, en udvidelse af Holbæk-motorvejen og kystbeskyttelse langs den jyske vestkyst som eksempler på projekter, der allerede skal sættes i gang i 2012.

HVAD SYNES DU OM, AT REGERINGEN VIL FREMRYKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER I 2012 OG 2013? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
{embedded type="node/polls" id="17639140"}Fremrykningen vil ifølge regeringens beregning styrke beskæftigelsen med 8500 personer i 2012 og 11.000 i 2013.

Venstres strateg, tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, er ikke imponeret.

Han mener ikke, at man kan bruge begrebet kickstart om regeringens toårige vækstpakke.

- Det er helt utopisk, at 17 milliarder kroner kan bryde den internationale trend om, at der er store problemer for den internationale økonomi.

- Vi burde hellere konsolidere økonomien, så vi har økonomisk handlefrihed, hvis vi får et nyt tilbageslag, siger Claus Hjort Frederiksen.

Heller ikke de konservatives finansordfører, Mike Legarth, er imponeret over planen.

- Det her er der ikke noget kickstart i. Det er en vækstplan spredt ud over to år. Om to år kan det vise sig, at der ikke har været brug for den effekt, man ønsker nu, og så er pengene spildt, siger han til bt.dk og tilføjer:

- Hvis man vil gøre noget for at sparke gang i væksten, og det er sådan set en god idé, så skal man gøre det her og nu. Og så skal beløbet højst være 10 mia.. Der er simpelthen ikke økonomisk råderum til mere.

Statsministeren understreger, at regeringen med sin toårige vækstpakke vil være i stand til at overholde EU'S konvergenskrav.

Men professor i nationaløkonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet undrer sig over, hvordan regeringen vil få økonomien til at hænge sammen i 2013.

- Jeg kan godt blive bekymret over, om man kan leve op til EU-kravene, når man både laver en vækstpakke i 2012 og 2013, siger han.

Hvad synes du om, at regeringen vil fremrykke de offentlig invensteringer i 2012 og 2013?

Deltag i debattan under artiklen

/ritzau/