Så er det sket. Klokken 17:24 dansk tid føde hertuginden af Cambridge, Catherine en dreng.
Babyen vejer 3,8 kilo, og både mor og barn har det godt efter fødslen, oplyser prins Williams pressetalsmand. Farmand, prins William, var ved sin hustrus side under hele fødslen, der foregik på St. Mary’s Hospital i London.
Den nye prins bliver nummer tre i tronfølgen efter sin farfar, prins Charles, og sin far, prins William. Til rollen som britisk regent følger titlen som øverste guvernør for den engelske kirke, chef for de væbnede styrker og desuden statsoverhoved for staterne i Commenwealth.
Både dronning Elisabeth og prins Philip, prins Charles og Camilla Parker Bowles, prins Harry og den øvrige er informeret om fødslen og er henrykte, skriver talsmanden.
Allerede sent mandag aften begyndte lykønskningerne at strømme ind til prins William og Catherine. Blandt gratulanterne var Canadas premierminister Stephen Harper, Londons borgmester Boris Johnson.
I London strømmede folk til både St. Mary's Hospital og Buckingham Palace for at fejre fødslen. Ved det kongelige palads blev en officiel meddelelse om den royale fødsel mandag aften sat op på et staffeli - og så var den lykkelige begivenhed officiel.
Herunder kan du læse hele bt.dks livedækning af den royale fødsel i England?
Er du på mobilen, kan du læse live-dækningen HER