Sanne Salomonsen er aktiv som i sin ungdom. Alligevel overvejer hun, om det er på tide at stoppe. Hun lider af høreskaden tinnitus.

Livet er forgængeligt.

Sanne Salomonsen ved det bedre end så mange andre. For snart elleve år siden blev hun ramt af en hjerneblødning i sit hjem. Hun fik relativt hurtigt kæmpet sig tilbage på musikscenen, hvor hun siden har begået nye album og turneer.

»Jeg synes, jeg er der, hvor jeg skal være nu. Jeg mangler ikke at bevise noget,« siger Sanne Salomonsen.

På det nye album ’Baby Blue’, der udkommer den 19. maj, har hun været meget engageret i musikken og teksterne. Musikken skulle gerne sige noget om, hvor Rockmama er i dag i en alder af 61 år.

BT møder Sanne Salomonsen på et tidspunkt, hvor hun netop er kommet hjem efter et længere ophold i Spanien. For første gang i hendes liv har hun trukket to måneder ud af kalenderen – dels for at komme på afstand af vintermørket, dels for at forsøge at skrive en skitse til en selvbiografi.

»Jeg er forelsket i solen og varmen i Spanien. Fantastisk at jeg skulle blive 61, før jeg opdagede, hvordan det er at leve uden den danske vinter,« siger Sanne Salomonsen med et, ja, forelsket udtryk i ansigtet.

61 – og der er stadig rift om Sanne. Lige nu er hun på turné. Hun er pladeaktuel. Gruppen Sneakers bliver løbende opfordret til at lade sig gendanne. Der er folk, der vil producere en dokumentarfilm om Sneakers. En stribe danske forlag vil udgive Sanne Salomonsens erindringer.

Nu er det ikke sådan, at der mangler gode anekdoter hos sangeren, der debuterede for mere end 45 år siden. Men det har vist sig sværere for Sanne Salomonsen at researche sig selv, end hun troede, det ville blive. Salomonsen har efterladt sig en stor bunke sammenkrøllede A4-ark i Spanien.

»Utrolig mange har henvendt sig indenfor de sidste fire til fem år for at spørge, om jeg kunne tænke mig at skrive mine erindringer. Lige nu taler jeg med et par forlag. Jeg vidste godt i forvejen, at jeg har mine begrænsninger, når det gælder at skrive. Det har jeg så fået bekræftet nu. Jeg prøvede virkelig dernede i Spanien. Men det skal nok lykkes sammen med en professionel. Og i øvrigt skal det være nu. Ingen ved, hvor længe jeg er her,« siger Sanne Salomonsen, helt nøgternt.

Savner stadig sin mor

Det er en del af hendes livsfilosofi at se livet i øjnene, og dermed også den kendsgerning, at det slutter på et eller andet tidspunkt. Når man har oplevet en hjerneblødning, bliver man let et offer for angst og depression. Frygten for en gentagelse. Et af de nye numre ’Livets træ’, handler om at vende døden til noget positivt.

»Jeg tager stadig mig selv i at få lyst til at ringe til min mor, selvom det er syv-otte år siden, jeg mistede hende. Jeg savner at se og tale med hende. Men faktum er, at jeg ikke længere er nogens barn. Jeg fokuserer på mine forældres værdier, som stadig er her. Miraklerne er her stadig, mit barn og mine to børnebørn. Billedet i ’Livets træ’ – dette, at du en stille og rolig sommerdag sidder under et træ som et voksent, erfarent og modent menneske, der giver sig tid til at mærke livets mirakel. Det er jeg vild med,« siger Sanne Salomonsen og tager en tår af sin te.

Det er vigtigt for hende at beskrive klart, hvor hun er i dag, for BTs læsere, der for manges vedkommende har fulgt hende siden begyndelsen. Såvel som for dem, der kommer til at lytte til ’Baby Blue’.

»Jeg arbejder med mig selv for ikke at gå rundt i en evig angst. Jeg bor alene. Jeg kunne gå i en evig frygt for at falde omkuld. Min far var bare 76, da han døde. Min eksmand Peter Schiøtz bare 58. Det er ondt. Men det gælder om at fylde sig selv op med det gode. Med enkelhed og positivitet. Ja, vi dør en dag. Lad mig nyde det så længe. Og sprede så meget godt som muligt,« siger Sanne Salomonsen.

Hun tager af og til ud i landet for at holde foredrag, bl.a. om sin spiritualitet og livsfilosofi. Det synger hun også om på det nye album. Om at droppe det ord, der mere end mange andre symboliserer det at sidde fast, som modsætning til bevægelse, nemlig ordet ’burde’.

»Nogle gange møder jeg fortabte mennesker, som er i deres følelsers vold. Jeg har den livsfilosofi, at lige meget hvad man oplever, gælder det om at tænke klart. Undgå at dine følelser tærer dig op. Dine tanker skal være den vidunderlige energi, du sender ud. Dine følelser skal være positive. De må ikke knække os. Indimellem må man sige ’ikke mere snak’. Nu ikke mere ’jeg burde også det ene eller det andet’. Så gør det dog. Nu må jeg være videre.«

Musik forløser følelser

Ekskæresten Peter Schiøtz døde for få uger siden. Parret var sammen i en periode i 90erne efter Sanne Salomonsens skilsmisse fra den svenske guitarist Mats Ronander, med hvem hun har sønnen Victor Ray Salomonsen, der i øvrigt spiller med i hendes orkester.

»Min søn Victor og jeg har været meget påvirkede, lige siden vi hørte, at Peter var syg. Da han pludselig var væk, mistede jeg mig selv et øjeblik. Vi spillede i Herning umiddelbart efter begravelsen. Jeg var helt tom indvendig. Ubeskrivelig ked af det. Det viste sig at blive en god aften. Det er det, musik kan: forløse de positive følelser i én,« siger Sanne Salomonsen, som BT møder midt under hendes turné.

Der er drøn på hver aften. Især glæder det hende, at publikum tager godt imod nye numre fra ’Baby Blue’. Hun turnerer med et klassisk Rockmama-sæt. To guitarer og derudad med de mest rockende sange fra bagkataloget. Hun gør det, fordi hun ikke kunne tænke sig andet. Der er ellers masser af ideer og projekter i hende.

’Det er sundt at have tid’

Hun har fortsat en stor fanskare, der vil høre det gamle solo- og Sneakers-guld. Men det slider at være Rockmama. Ikke mindst fordi Sanne Salomonsen er ramt af høreskaden tinnitus.

»Lige nu trykker jeg den af for fuld hammer. Rockshow. Hvilket jeg elsker. Det er min energi og min smag, det er det, jeg udtrykker med mit kropssprog. Det er mit sande jeg, men…« siger hun, og tilføjer efter en lille pause:

»Spørgsmålet er, hvor længe mit hoved og mine ører kan holde til det. Jeg har tinnitus. Den er der som en konstant summen. Jeg er sluppet rimelig billigt sammenlignet med andre musikere. Men det gør jo, at man tænker lidt over, hvad man skal stille op med sit liv. Sådan som jeg er ude at optræde for øjeblikket, vil mine ører ikke kunne tåle i længden. Da jeg var ung og sprød, forsvandt tinnitussen, når jeg kom hjem efter koncerterne. Jeg kunne klare mere. Nogle gange generer den mig så meget, at jeg tænker, ’nu går du til lægen’. Når man har haft en hjerneblødning, tænker man selvfølgelig over, hvad man bliver udsat for. Meditation hjælper mig meget.«

Hvad vil du foretage dig, hvis du finder ud af, at du er nødt til at stoppe?

»Bare have tid, du. Det var noget, jeg lærte, efter jeg havde været syg: giv dig tid. Det er sundt at have tid. Være sammen med min familie og mine venner. Simpelthen bare nyde livet.«

Rock’n’roll har en pris?

»Ja, og den kender man heldigvis først, når den skal betales.«