KOMMENTAR

Aldo Petersen tog for nylig en beslutning, han formentlig har fortrudt nu. Brøndbys bestyrelsesformand meldte sig for en tid siden til en hyggetur med FCKs VIP-sponsorer, som alle mødtes tirsdag for at tage et chartret fly til FC Københavns Champions League-udekamp mod Real Madrid. Der var fælles morgenmad og den traditionelle udlevering af fanhalstørklæder inden den fælles afrejse, og inden Aldo Petersen mødte en fotograf og en journalist i lufthavnens Terminal 3.

- I dag og i morgen er jeg privat, og jeg har ikke noget at sige om turen, sagde han, inden han tog mobiltelefonen til øret og spadserede hurtigt videre.

I det mindste havde han ikke nået at iføre sig halstørklædet. Brøndby-formandens hyggetur med FCK fyldte ikke så lidt i mediebilledet hele dagen tirsdag, og jeg finder det egentlig også helt rimeligt at stille spørgsmålstegn ved Aldo Petersens dømmekraft. Brøndby-formanden var – det er kuriøst i sig selv – en af hovedpersonerne i opbygningen af ærkerivalerne fra FC København og en af de stærke pengekræfter bag FCKs tidligere topboss Flemming Østergaard.

Bag Superligaens kulisser har det altid været velkendt, at Aldo Petersens hjerte bankede stærkt for hovedstadsklubben fra Parken. Nu var han så pludselig bestyrelsesformand i Brøndby, hvor fansene da kunne have en pointe, hvis de delte en nervøsitet over, hvad han egentlig ville med klubben. Er vi bare en investeringsmotor? Er vi bare et legetøj på lånt tid? Han var trods alt en af de mest hvide FCKere, man kunne tænke sig. Men det lykkedes vel egentlig Aldo Petersen dengang at pille snerten af de værste drillerier og antydninger.

- Man kan vel lidt groft dele fodboldfans op i tre kategorier. Dem der holder med Brøndby, og dem, der holder med FCK, og så er der dem, der bare holder af god fodbold, og der er jeg nok tættest på den sidste kategori, lød paraderne fra Aldo Petersen.

Og man lod tvivlen komme ham til gode. Men i den seneste tid har Aldo Petersen også skullet forholde sig til - i alle former for medier - denne fornemmelse af, at han ikke med Brøndby har gjort, hvad han lovede småaktionærerne, da han gerne ville have magten. Dengang han talte til deres pengepung, handlede det om økonomisk snusfornuft og tålmodig udvikling af talentfabrikken Brøndby. Det var politisk korrekte og sukkersøde signaler om en fælles fremtid, der var bæredygtige frem for alt.

Siden købte Brøndby i løbet af de første 100 dage stort ind fra øverst mulige hylde og har efterhånden skabt et topholds potentiale, mens man sidder ude i bagrummet og nedjusterer forventningerne til årsregnskabet.

Hvad blev der af økonomisk snusfornuft, og hvad blev der af den der talentfabriks udvikling? Det er på toppen af den kritik - timingen kan ikke være ringere - at Aldo Petersen vælger at tage armen om FC Københavns sponsorgruppe og rejse til Madrid for at hygge sig.

FC Barcelonas præsident Sandro Rosell rejser ikke med Real Madrids sponsorer, og Ed Woodward fra Manchester United rejser selvfølgelig ikke med Manchester City. Danmark er et meget mindre nummer, men Brøndbys bestyrelsesformand rejser ikke med FCKs sponsorer, og da slet ikke, når han stadig bakser med at overbevise omverdenen om, at han er engageret i andet end de hurtige afkast og aflønninger.

Jeg kender Aldo Petersen fra en række fælles optrædener i fodbold-debatprogrammet ’Frispark’ på Canal9, og det overrasker mig meget, at den ellers så skarpe forretningsmand tilsyneladende har undervurderet enten rejsens symbolisme eller signalernes magt. Han kunne da sagtens se fodbold i Madrid. Men han skulle nok have valgt sig et andet rejseselskab, hvis han gerne ville annullere forestillingen om, at interessen i Brøndby udelukkende rimer på penge.

Aldo Petersens rejsebeslutning har så pudsigt nok sikret Brøndby kraftfuld omtale i et døgn, der skulle tilhøre FCKs Champions League-oplevelse. Men det er omtale, der kan vise sig at have en høj pris. For den troværdighed, hvormed Aldo Petersen fremover skal søge opbakning til sine gode idéer for Brøndby.