Det var ellers ikke politiske ambitioner, den tidligere KU-formand manglede, da han blev valgt ind i Tinget ved valget i 1998. Efter en amerikansk inspireret valgkampagne fejede Jens Heimburger den konservative veteran Torben Rechendorff af banen.

For erobringen af folketingsmandatet efter en kampagne til knap 100.000 kr. var kun det første skridt i Heimburgers tre-trinsrakat. Efter nogle år i Tinget skulle partilederposten erobres - og som kronen på værket: statsministerposten!

"Det var en plan, jeg lagde, da jeg var 18 år. Så jo, selvfølgelig var det en drøm, der brast," siger Jens Heimburger med et skævt smil sent mandag aften. B.T. møder det snart forhenværende folketingsmedlem hjemme i hans villa i Hellerup, da det hele er forbi. Heimburger er hverken groggy eller chokeret, men tydelig nedtrykt over beslutningen:

"Jeg har aldrig lagt skjul på mine ambitioner, jeg ville ikke i Folketinget for at sidde nede på bagerste række og gemme mig. Jeg må bare konstatere, at statsminister, det bliver jeg altså ikke i det her liv," siger Heimburger, der hurtigt lyser op igen:

"Selvom det endte, som det gjorde, fortryder jeg ikke. Jeg har været med i politik, siden jeg var 14 år - og tiden har bestemt ikke været spildt."

Jens Heimburgers overraskende beslutning om at droppe politik kommer efter en artikelserie i Jyllands-Posten om koblingen mellem Heimburgers reklamebureau og hans politiske virke.

Først blev det afsløret, at den tidligere konservative pressechef, Erik Skov Pedersen, som ansat i Heimburger-koncernen havde taget et ulovligt aktionærlån på knap 400.000 kr.

Og søndag kom det frem, at Jens Heimburger havde brugt sit reklamebureau til at give endog særdeles favorable rabatter til kampagner for en række af Engell-fløjens folk i sidste valgkamp. Det drejer sig bl.a. om rabatter til Lene Espersen, Gitte Seeberg samt Henriette Kjær, der er gift med førnævnte Erik Skov Pedersen.

Alle kandidater, der var modstandere af den daværende konservative partiformand, Per Stig Møller. Men selv afviser Heimburger, at der var tale om undergravende virksomhed:

"Hvis en partiformand opfatter det som illoyalt at lave billigere pjecer til partiets kandidater, så er den langt ude. Det er det rene gas. Alle andre havde fået samme behandling, hvis de havde henvendt sig," siger Heimburger, der endda hævder, han også ville have givet favørpris til Per Stig Møller!

Efter de sidste dages medieomtale, blev Heimburger imidlertid rådet til at droppe sin politiske karriere. Rådet af sine partnere i erhvervslivet:

"Jeg måtte indse, at min indsats som politiker ustandselig ville blive blandet sammen med min rolle som reklamedirektør.

Det er stressende for mig - og det duer i længden ikke over for vores kunder. Så jeg måtte vælge mellem at afvikle min virksomhed og fortsætte i politik," siger Jens Heimburger om baggrunden for sit farvel.

Heimburger orienterede den nuværende konservative leder, Bendt Bendtsen, om sin beslutning allerede søndag. Efter at have talt sagen igennem med sin kone og sine forretningsforbindelser.

Derimod diskuterede Heimburger efter eget udsagn ikke på forhånd sagen igennem med andre partifæller på Christiansborg.

I sin korte folketingskarriere var Jens Heimburger flere gange centrum for mediernes spotlys.

Mest markant, da han for nøjagtig et år siden med nød og næppe undgik en eksklusion - men i stedet måtte finde sig i en tvungen "orlovsordning". Det var en reaktion på, at Heimburger åbent havde kritiseret den konservative landsformand Poul Andreassen.

Dengang kæmpede Heimburger - ikke mindst med opbakning fra Lene Espersen - som en løve for at redde den politiske karriere:

"Men den gang var det kun et politisk slagsmål. Det involverede ikke min virksomhed," forklarer Heimburger, der - udover et par venner - nåede at få en mindre perlerække af fjender i den konservative folketingsgruppe:

"Det var udelukkende et resultat af fløjkampen. Men de sidste måneder lysnede det gevaldigt, for der var simpelthen ingen, der orkede at slås mere," siger Heimburger.

Jens Heimburger forlader ikke Folketinget her og nu, men først ved Folketingets sommerferie.

Torben Rechendorff står først i køen til at afløse ham, men Rechendorff har endnu ikke afgjort, om han vil benytte sig af muligheden for et politisk comeback.

Jens Heimburgers farvel er det foreløbig sidste ekko af den konservative borgerkrig. Men ekkoerne til trods er krigen ikke på vej til at bryde ud igen. Tilbage står en snart tidligere politiker og må konstatere, at reklamemillionerne nok kunne skaffe det eftertragtede folketingsmandat. Men ikke bringe ham resten ad vejen til opfyldelse af drengedrømmen.