Onsdag står pilot tiltalt for uagtsomt manddrab på polterabend

Alt var forberedt, timet og tilrettelagt. Og de glædede sig mere end små børn. Heidi Mensel og hendes elskede mand Glenn skulle efter ti års tæt og lykkeligt samliv og fælles arbejdsliv sige ja til hinanden i kirken. Og deres tre børn skulle være brudepiger og brudesvend.

Men på hans polterabend 24. marts 2012 sank verden i grus for den ellers så sammentømrede familie fra Kolding: Dét fly, som Glenns allernærmeste venner havde hyret med pilot for at overraske den kommende brudgom med en lufttur, ramte under en alt for vovet manøvre toppen af nogle grantræer, og den lille maskine styrtede til jorden.

Glenn blev dræbt, og kirkebrylluppet forblev en drøm og blev i stedet til en begravelse.

Glenn Mensel blev stedt til hvile fra selvsamme kirke, Kristkirken i Kolding, hvor han ellers havde set frem til at sige ja til sin elskede Heidi foran alteret. Og hvor hun havde glædet sig til at sige ja til ham.

Nu måtte hun og parrets tre børn Cecilie, Mille og Lasse i stedet sige farvel til ham i en kiste, som børnene havde pyntet med tegninger til deres far, der kun blev 37 år.

Stadig tunge dage

- Glenns polterabend blev holdt to måneder før brylluppet. Vi var på arbejde sammen som sædvanlig, og jeg vidste godt, de ville komme og hente ham inde i vores forretning. Glenn vidste selvfølgelig ingenting, så han blev overrasket, da de kom. Da de så står og skal af sted med ham - lige da de går ud ad døren - fortæller de, at han skal op at flyve. Jeg panikker fuldstændig og råber og skriger, da de går ud, for jeg har med det samme en rigtig dårlig fornemmelse i maven over, at han skal op at flyve. Det er som om, jeg forudser det og ved, at det vil gå galt, siger 35-årige Heidi Mensel til BT.

Hun, som efter Glenns død nu er eneejer af smykkeforretningen Guldsmed Mensel i Kolding Storcenter, har fået sit og børnenes liv vendt fuldstændig på hovedet.

Der kan stadig være tunge dage, men udviklingen går klart mod det bedre. Og hun håber, at hun efter på onsdag kan tage endnu et solidt skridt fremad i helingsprocessen, når den nu 44-årige pilot JNH, som foretog den fatale såkaldte ’wing over’ med det lille fly den skæbnesvangre dag, står tiltalt ved Retten i Sønderborg for uagtsomt manddrab.

Ønsker piloten dømt

- Det betyder meget for mig, at piloten bliver dømt for uagtsomt manddrab, så der bliver placeret et ansvar. Hvad strafudmålingen måtte blive - om han skal i fængsel eller ej - betyder ikke rigtig noget. Men jeg har behov for, at det bliver fastslået, hvem der har ansvaret, siger Heidi Mensel.

Hun lægger ikke skjul på, at det har været et meget hårdt forløb, der fulgte, efter at hun måtte lægge sin mand og børnenes far i graven.

- Glenn og jeg havde et meget tæt og helt særligt forhold. Vi kunne tage sammen i fitnesscenteret om morgenen, tage sammen ind på arbejde, hvor vi gik op og ned ad hinanden og var sammen hele dagen, og når han så var taget hjem til børnene før mig, og vi mødtes hjemme få timer efter, så kunne vi sige til hinanden: Jeg har savnet dig. Så det har været ganske forfærdeligt at miste ham, siger hun. Og konstaterer:

- Jeg er blevet ufattelig stærk af det her. Jeg tror ikke, der er noget, der kan slå mig ud nu, medmindre det skulle være noget med børnene. Man falder i et dybt, dybt hul, og man tror ikke, der findes nogen vej op igen. Jeg er ikke helt på dupperne endnu, men jeg kan mærke, at jeg er på vej. Det er min vilje og mine børn, der har fået mig til at overleve. Og gode venners hjælp og støtte. Særligt en kollega fra branchen, Morten Juel, som jeg ellers ikke har haft meget med at gøre, kontaktede mig og har støttet mig helt enormt. Ligesom min revisor og ven og min advokat. Men havde jeg ikke haft børnene og forretningen at stå op til, tror jeg, at jeg nu havde ligget på kirkegården ved siden af Glenn, siger Heidi Mensel.

Hun er stadig, som hun siger, uvenner med fjernsynet i stuen, for det var foran dét i sofaen, hun og Glenn ofte sad og slappede af sammen om aftenen, når børnene var lagt i seng. Derfor ser hun som regel fjernsyn i soveværelset.

Tror på skæbnen

- Jeg har endnu ikke vænnet mig til at være alene, men jeg tror meget på skæbnen, og jeg tror på, at der også er en god skæbne for mig. Jeg ved ikke, om jeg er klar til en anden mand i mit liv endnu. Men selvfølgelig... Hvis den helt rigtige pludselig står der, og han spænder ben for mig, så ville jeg nok være parat.

Piloten tavs