Der er gået 23 dage siden transplantationen, og Heidi er netop dagen før begyndt at spise normal mad. En femtedel af en fransk hotdog var, hvad hun kunne få ned.

"Det var dejligt at få noget i munden igen, selvom det sætter sig i tænderne. Det skal jeg lige vænne mig til," siger Heidi.

Det er gode tegn, at hun er begyndt at tage normal føde til sig så hurtigt. Lægerne har "truet" Heidi med, at hun måske allerede kan blive sendt hjem i slutningen af næste uge. Det forudsætter dog, at der ikke støder komplikationer til.

"Vi er forsigtige med at skrue forventningerne for højt op," siger Heidis far, Jens Ødum.

Siden påske har han og Heidis mor, Karin, været "indlagt" på Finsencentret sammen med datteren. Om aftenen skal de for første gang i en måned være sammen uden for det trange sygeværelse. Det er forældrenes 20-års bryllupsdag.

"De har fået lov at gå ud alene og spise med kniv og gaffel," smiler Heidi.

Heidi er den eneste patient i isolationsstuen, populært kaldet "kassen", som de seneste fire uger har udgjort hendes verden. Væggene er fyldt med tegninger og breve fra kammeraterne og familien hjemme i Nordjylland.

De første uger efter knoglemarvstransplantationen var hun helt isoleret bag glasvæggen, som deler det lille rum i to. På den anden side af glasset er der lige netop plads til en seng, hvor far og mor skiftes til at sove.

"Det er som at bo i en campingvogn," siger Jens Ødum.

Nu må Heidi gerne få besøg, men kun hvis de besøgende er helt raske og har vasket hænder. Hun er ved at bygge et helt nyt immunforsvar op, og en almindelig forkølelse kan være livstruende. Selvom den 35 kg lette krop stadig er meget svækket, er Heidi så småt begyndt at bevæge sig omkring ved hjælp af et gangstativ.

Hun har været en tur henne i afdelingens lege- og ungdomsstue, og en enkelt gang har hun været helt ude i den friske luft.

Savner de gode TV-serier

Det meste af tiden ligger hun dog i sengen, hvor tiden går med at sove og se fjernsyn. Favoritserien er "Beverly Hills".

"Jeg savner TV3. Der er mange serier, som jeg normalt følger," siger Heidi.

Foruden nogle flere TV-kanaler på stuen kunne Heidi godt ønske sig et lille musikanlæg.

"Jeg har fået nogle CDer, som jeg ikke har hørt endnu," siger hun.

Heidi får også noget tid til at gå med at tegne og maile til sine kammerater fra hospitalets bærbare computer. Kræfterne rækker dog ikke til at besvare alle de mange hilsner.

"Jeg får i gennemsnit fire e-mails om dagen. Det er lidt hårdt at skrive tilbage til dem alle - især de dage, hvor jeg ikke har det så godt," siger Heidi.

Heidis far, Jens Ødum, har lavet en privat hjemmeside til Heidi på internettet. "Heidi på Riget" står der øverst, og bladrer man lidt, kan man se billeder fra Heidis ophold på Rigshospitalet.

Der er et foto af strålekanonen, hvor Heidi blev helkropsbestrålet, og af Heidi side om side med sin ældste storesøster, Christina, den dag hun fik sin nye knoglemarv.

Et andet foto viser en smilende sygeplejerske, som kommer ind på stuen med et fødselsdagsflag.

Siden Heidi blev syg for anden gang for godt et halvt år tid siden, har hun tilbragt mere tid på sygehuse end hjemme. Hun nåede kun at følge de første seks uger af 7. klasse.

"Det er træls, det kan man roligt sige," konstaterer hun.

Fritidsinteressen som fløjtespiller i Aalborggarden har også måttet stilles i bero. Det, der ærgrer hende mest, er dog, at hun missede sin konfirmation 14. maj.

"Den dag var ikke lige min lykkedag."

Sommerfest som trøst

Som trøst har forældrene stillet Heidi en sommerfest i udsigt.

"Og når jeg bliver helt rask, skal jeg til Disneyland. Vi har søgt en masse legater, og hvis vi får rigtig mange penge, skal vi til USA," siger Heidi med håb i stemmen.

Lige nu glæder hun sig allermest til at komme hjem til huset i Støvring.

"Det første, jeg skal gøre, når jeg kommer hjem, er at kæle for vores hund."