Pomfritter, pasta og endda chips. Ketchup passer til det hele.

Netop derfor fortjener den særlige dressing at blive behandlet med respekt, hvilket vil sige, at den skal opbevares ordentligt. Vi kan trods alt alle være enige om, at ingen har lyst til at hælde ketchup ud af flasken for at finde ud af, at den er skilt.

Og der er kun én måde, hvorpå man undgår, at det sker: Ved at opbevare ketchuppen i køleskabet.

Det skriver det britiske medie Metro.

Selvom det for mange måske virker som logik for burhøns, så har det alligevel skabt stor debat på det sociale medie Twitter. Mens en gruppe brugere sværger til opbevaring i køleskabet er en anden overbevist om, at køkkenskabet er den bedste løsning.

Hele diskussionen startede med en afstemning på Twitter:

Afstemingen spørger helt enkelt: »Hvor hører ketchuppen til?« og viser tydeligt, at cirka tre fjerdele af brugerne mener, at ketchuppen skal opbevares i køleskabet. Men der er en lille skare, som stålfast står på, at ketchuppen hører til i skabet.

På trods af at køleskabstilhængerne vinder stort, så vil dem, der svæger til skabet, ikke overgive sig.

Twitterbrugeren Leo S mener, at det ikke giver nogen mening at opbevare ketchuppen i køleskabet, for når man får ketchuppakker på forskellige restauranter, så ligger de ikke på køl. Og det har folk ikke nogen problemer med.

»Den skal i skabet. Og til alle jer, der siger, at den helt sikkert skal i køleskabet, I spiser jo ketchup direkte ud af pakken, hvor den har stuetemperatur,« skriver han.

Men det argument bliver skudt ned med det samme:

For som en anden Twitter-bruger pointerer, så er forskellen, at de ketchuppakker, som man får på restauranter, bliver brugt med det samme - modsat en hel flaske ketchup, som gerne skal holde sig efter åbning.

»Du bruger ketchuppen lige efter at have åbnet pakken. Flasker, der har været åbnet, skal opbevares i køleskabet,« skriver en brugeren GalaxyMonstero.

Debatten fortsætter endda efter, at en bruger deler et billede af selve etiketten på ketchupflasken, hvor der står, at det bedste resultat opnås, hvis flasken er på køl:

Til billedet tilføjer brugeren en lille tekst, hvor han skriver: »Ingen følger anvisningerne. Ketchup skal i køleskabet alle sammmen!«

Det bøjer tilhængerne af køkkenskabet sig dog ikke for og en tredje bruger benægter, at opbevaringen i køleskabet har nogen betydning for, hvordan ketchuppen bedst holder sig og bevarer den gode smag.

»'For et bedre resultat' min bare røv. Det smager af det samme« konkluderer brugeren.