- Tiltalte bekræfter, at der i maj og juni var en mængde biller i huset. De var overalt. Indeni handsker, i en beskyttelsesmaske han brugte, i kød og køkkenudstyr, og det plagede ham. Han skal have knust mange af dem og kastet dem uden for huset, hedder det i deres rapport.
Breivik har beskrevet stedet, hvor han smed de døde insekter og mener, at det stadig vil være muligt at finde dem, så det kan bekræftes, at han ikke har haft hallucinationer, sådan som moderen har antydet. Han har også sagt, at hun har overdrevet sine beskrivelser af sagen.
Det får Aspass og Tørrissen til at konkludere:
- Det er ikke usandsynligt, at der har været mange insekter i et gammelt hus på landet, og at disse er kommet frem, da det blev varmt i foråret.
Ifølge Dagbladet har norsk politi ikke tjekket, om insekterne stadig ligger der, hvor Breivik har beskrevet, men hans forsvarere lagde mærke til, at der var mange døde insekter på gården, da de var på besøg i oktober sidste år. De tog også billeder af insekterne.
- Formålet med at fotografere det var at underbygge tiltaltes beskrivelser af, at der var mange insekter på gården, og at det af de øvrige sagsdokumenter er blevet antydet, at dette var synshallucinationer, siger forsvarer Tord Jordet til Dagbladet.